Lokalpolitik

Større effektivitet - eller kaos?

Ansatte i de nuværende amter og kommuner skal enten fyres eller overflyttes til de nye regioner, til staten eller til de nye sammensluttede kommuner.

Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet og en kolossal omstrukturering har taget sin begyndelse, hvor de offentlige ansatte er i spil. Hvem skal flyttes over i den nye organisation, hvad skal de lave, hvor langt får de til arbejde, og hvem er det muligt eller nødvendigt at slippe af med? Det burde være klart for enhver at det giver stor utryghed for den enkelte og at det uvægerligt giver mindre arbejdsglæde og arbejdsindsats. Forleden bragte tidsskriftet Mandag Morgen en analyse af hvordan kommunaldirektører ser på strukturreformen. De sagde, at næst efter risikoen ved IT-harmoniseringen er personaleuroen, samarbejdsproblemer og fælles kultur og identitet den største risiko. Spørgsmålet er, om strukturomvæltningen skaber større effektivitet, som regeringen påstår, eller om det bliver kaos. Under behandling af den første lov om strukturreformen, nemlig skatteforvaltningsloven (skatten skal lægges over til staten), blev det afsløret, at skatteminister, Kristian Jensen, ikke vidste om de kommunalt ansatte skal have forringet deres løn, pension og omsorgsdage, når de skal overgå til statsansættelse. Han syntes det var pudsigt, at Folketinget brugte sin tid på at diskutere en personalemæssig detalje i stedet for at diskutere hele visionen! For tiden er de øvrige 47 kommunalstrukturlovforslag til høring i organisationerne før folketinget skal behandle dem og flere fagforbund er faldet over nogle grimme afsnit, hvor personalet ignoreres. Regeringen har tænkt sig at sætte forvaltningsloven ud af kraft, så personalet ikke skal høres, når amterne og kommunerne ikke kan blive enige om hvordan de skal dele institutionerne. Det er da både dumt og overlegent; Man bør selvfølgelig inddrage de ansatte, som jo kender tingene indefra - også af hensyn til institutionernes brugere. KL og regeringen kan ikke blive enige om hvor mange hundrede millioner kroner strukturomlægningen kommer til at koste. Nogle forskere har talt om 10 mia. kr. Med regeringens skattestop er der imidlertid kun et sted, hvor kan hente pengene og det er i forringelser på servicen, hvilket i praksis vil sige højere brugerbetaling (f.eks. på daginstitutionerne) og færre ansatte (dvs. fyringer og større udgifter til understøttelse/kontanthjælp). Almindelige mennesker spørger sikkert sig selv om strukturreformen er pengene værd. Men de bliver bare ikke spurgt.