EMNER

Større kommuner - bedre hjælp

SOCIALE NOMADER: For at få de rette svar må man stille de rette spørgsmål. Debatten om de såkaldte sociale nomader er i gang. Det er en både vigtig og meget påtrængende debat. Når familier flytter fra kommune til kommune, gerne fra den ene næsten ubeboelige ejendom til den anden, er det ikke bare et generelt socialt problem men i høj grad et problem for den enkelte familie, hvor specielt børnene betaler prisen. Fokus har indtil videre i høj grad været på den tvivlsomme karakter af udlejerne af de ejendomme familierne flytter ind i. Både boligernes ringe tilstand og de ublu priser, de afkræver familierne, har fået meget opmærksomhed. Med rette. Det er naturligvis et stort problem, at disse familier er henvist til tvivlsomme personer, der udnytter deres fortvivlede situation, men det er ikke problemets kerne. I mange tilfælde sker familiernes hyppige flytninger på grund af manglende vilje til at indgå i de forskellige kommuners sagsbehandling og krav om aktivering. Det er almindeligt kendt, at kommunerne har store problemer med at opretholde kontakten med familierne, og når kommunen begynder at intensivere deres krav, fører det til, at familierne flytter til en ny kommune. I den nye kommune begynder forløbet forfra. I visse tilfælde kommunikerer kommunerne heldigvis med hinanden, og dermed begynder den nye kommune ikke fra nul, men det sker alt for sjældent. Det rigtige spørgsmål i disse sager er dermed, om de nuværende små kommuner er godt nok rustede til at tage sig af problemerne med de sociale nomader. Det kræver store ressourcer, og mange kommuner er ganske enkelt for små til at løfte opgaven. Problemet med de sociale nomader aktualiserer behovet for en ny struktur af det kommunale landskab. Med de planlagte større kommuner bliver en lang række kompetencer og ressourcer samlet på en måde, så sagsbehandlingen og hjælpen til de udsatte familier kan foregå på en organiseret og sammenhængende måde. Dermed undgås det, at familier, der forsøger at flygte fra den offentlige indbladning og de krav, der stilles, kan gemme sig i små ressourcesvage kommuner. Der vil derimod blive taget hånd om dem, så både de selv og ikke mindst deres børn kan hjælpes til et bedre liv med social sikkerhed og ordentlige boligforhold.