Større kommuner kan klare mere

STRUKTUR:Per Larsen - tidligere amtsrådsmedlem og nuværende byrådsmedlem - argumenterer 26.7. for, at antallet af skatteudskrivende led bør begrænses, og at større kommuner bør overtage amternes opgaver. Det vil indebære, at der i Vendsyssel bliver to-tre kommuner. Jeg tror, at det administrativt kan gennemføres. Men mon ikke store dele af befolkningen vil opleve, at der hermed bliver for langt til beslutningstagerne i sager vedr. sundhedspleje, børnepasning, skole, biblioteksservice, fritidslivet, socialkontoret og ældreplejen? Endvidere gør geografiske forhold det svært at få hele landet inddelt i kommunen af ensartet størrelse på 40.000-50.000 indbyggere. En anden konsekvens vil være, at sygehusene må drives af staten eller fælleskommunale institutioner. Kommuner på den nævnte størrelse er for små. Kjeld Møller Pedersen-udvalget peger på, at de nuværende amter gennemsnitligt er for små til at drive sygehuse. Det gælder i mindre grad Nordjyllands amt, som er et af de større amter. Udvalget afviser en model med indirekte folkevalgt ledelse. Mon ikke eksemplet Hovedstadens Sygehusfællesskab har ført til denne konklusion? Udvalget afviser også en statslig model, som vil være for stor og bureaukratisk. Jeg kan tilføje, at samfundet ikke har råd til Københavner-niveau overalt i Danmark, og at staten næppe vil kunne gennemføre et forskelligt serviceniveau. Nøgletallene viser, at udgiften til somatisk sygehusbehandling og sygesikring i alt pr. indbygger i 2001 udgjorde 11.063 kr. i HS-området og kun 9.691 kr. i Nordjylland. Der er ikke tvivl om, at større kommuner vil kunne klare flere opgaver. Den politiske opgave burde være at drøfte, hvor store kommuner vi kan acceptere. For den mindste kommune vil være "den laveste fællesnævner", når opgaverne fordeles. I debatten er der alt for få inputs fra de må kommuner. En "aflivning" af amterne kan ikke komme på tale, før sygehusene er placeret i en fremtidig struktur. Sundhedsvæsenet lægger beslag på mere end to tredjedele af de amtskommunale budgetter. En så stor samfundsudgift skal administreres på demokratisk vis. Jeg har svært ved at se alternativ til en folkevalgt regional forsamling. De "kassetænknings-eksempler", som Per Larsen nævner, bør løses styk for styk, når den fremtidige kommunestørrelse er fastlagt. F.eks. er den nye takststruktur på socialområdet et forsøg på at undgå kassetænkning. Og i stedet tilgodese den enkelte borgers behov. Tilsvarende er antallet af færdigbehandlede på sygehusene nedbragt ved et betalingssystem. At hævde, at kassetænkning er det største problem, er at argumentere mod bedre vidende: Enhver ved, at strukturproblemerne ikke er mindre i HS-området, hvor Københavns og Frederiksberg kommuner tillige varetager amtsopgaverne. Rationaliseringsgevinster opnås ikke med et trylleslag - kun gennem det lange seje træk, hvor hver enkelt opgave vurderes - og om nødvendigt omplaceres.