Morsø

Større nedgang på Feggesundfærgen

Storkunder afviser ansvar

Mollerup Mølle har haft en nedgang i antal biler over Feggesund, men ikke nok til at forklare færgeselskabet manglende indtægt, mener virksomheden. Arkivfoto: Bo Lehm

Mollerup Mølle har haft en nedgang i antal biler over Feggesund, men ikke nok til at forklare færgeselskabet manglende indtægt, mener virksomheden. Arkivfoto: Bo Lehm

FEGGESUND:Morsø og Thisted kommuner må punge ud med ekstra 255.000 kroner til A/S Mors-Thy Færgefart for at rette op et budgetunderskud i første halvdel af 2015. Tallet dækker udgifter til afvikling af den lukkede Næssund-overfart, men også nedgang i privatbil- og - især - godsbefordring over Feggesund.

- I budgettet for 2016 viderefører vi en forventning om faldende indtægter på gods. Det skyldes, at vores største lastbilkunde, Mollerup Mølle benytter os langt mindre, efter at firmaet har købt Hedegaard Agros i Skive og således kan køre op gennem Himmerland til Nordjylland. Mollerup Mølle er nede på at have to-tre biler per dag med over færgen, hvor man tidligere havde 20-30, siger Viggo Vangsgaard (S), formand for I/S Mors-Thy Færgefart.

Det er dog ikke et billede, som Mollerup Mølle selv ser, selv om man medgiver, at der har været nedgang.

- Vi bruger stadig Feggesundfærgen meget. Men hvor vi var oppe på 18-20 daglige afgange, er vi nede på omkring 15. Det kan selvfølgelig også mærkes, og fire daglige biler er en stor procentmæssig nedgang. Skive-fabrikken bærer en lille del af årsagen, men nedgangen skyldes især, at der over hele landet produceres færre slagtegrise. Så bliver der heller ikke solgt så meget foder, siger Jakob Pedersen, salgschef i Mollerup Mølle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.