Større overskud

Spar Nord Bank Midtvendsyssel kan melde om fremgang

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Det går godt for Spar Nord Bank i Midtvendsyssel. Det kunne direktør for Spar Nord i Midtvendsyssel, Annette Drivsholm, oplyse på aktionærmødet.

De samlede indtægter i bankområdet er steget med 1,4 mio. kr. til 77,8 mio. kr.

-På omkostningssiden har vi sparet på alt andet end kundeaktiviteter, og det er lykkedes at reducere omkostningerne med én mio. kr. Før nedskrivninger er der realiseret et resultat på 34,3 mio. kr. mod 32,1 mio. kr. i 2011. Det er en stigning på 2,2 mio. kr.

-Så ved at få flere nye kunder, større aktivitet hos kunderne, samtidig med at vi har været meget omkostningsbevidste, er det lykkedes os at skabe en stigende indtjening, efter at omkostningerne er trukket fra.

- For også fremad at kunne tilbyde den rigtige service og rådgivning af høj kvalitet, har vi valgt at samle Spar Nords kræfter.

Det betyder, at de kendte ansigter fra Spar Nord Dronninglund flytter sammen med kollegerne i Spar Nord Hjallerup. De enkelte kunder beholder naturligvis sin egen rådgiver, som flytter med til Hjallerup.

Annette Drivsholm fortæller, at sammenlægningen sker af hensyn til såvel kunder som medarbejdere.

Det er mere attraktivt og motiverende for medarbejderne at være samlet i lidt større enheder med bredere kompetencer, og det kommer kunderne til gode i form at mere kvalificeret rådgivning og større fleksibilitet.

- Sammenlægningen er også en konsekvens af, at danske bankkunder generelt er blevet mere tilbøjelige til at betjene sig selv, og det gælder også i Dronninglund-området, hvor kunderne i stigende grad betjener sig selv via netbank og mobilbank.

- Selv om vi ikke længere har en ”murstensbank” i Dronninglund, vil vi fortsat være aktive i lokalsamfundet. Blandt andet i form af uddelinger fra Spar Nord Fonden.

Annette Drivsholm siger, at det nye bankhold i Spar Nord Hjallerup efter sammenlægningen består af 10 medarbejdere med solid erfaring inden for bolig, forsikring, pension, investering og formuepleje. Lene Sørensen fortsætter som afdelingsdirektør i Hjallerup.

Fredag 15. marts bliver sidste bankdag i Dronninglund. Det nye og udvidede bankhold er på plads i Spar Nord Hjallerup mandag 18. marts.

- Vi glæder os til at byde velkommen i vore nyindrettede lokaler.

Annette Drivsholm siger, at det på aktivitetssiden kommer til at handle om at være et omdrejningspunkt i markedet. Så kan vi i endnu højere grad være til stede, hvor vore kunder er. Både fysisk og ved at deltage og støtte op omkring markedsområdets aktivitet og mentalt gennem synligheden. På kundesiden er målet at få nye privat- og erhvervskunder i 2013.03.03

Annette Drivsholm kom ind på de udfordringer, der er i specielt landbruget.

- 2012 blev endnu et udfordrende år for dansk landbrug. Og dermed endnu et år, hvor landbrugskunderne var synlige i bankens nedskrivninger. Specielt mælkeproducenterne havde det svært, fordi året bød på et betydeligt fald i mælkepriserne. Hos svineproducenterne var udviklingen mere positiv. Med betydeligt højere afregningspriser i løbet af 2012.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Mia virkede som en sød og flot pige
Luk