Større skole til rekordstort hold

Thy-Mors HF & VUC har taget ny fløj i brug, samtidig med at antallet af kursister sætter rekord

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:Der har i mange år været småt med pladsen på Thy-Mors HF & VUC i Thisted. Så det var tiltrængt, da skolen efter sommerferien kunne rykke ind i den nyopførte østfløj.

Og et stort antal tilmeldinger lige op til - og efter - skoleårets start, har ikke gjort behovet mindre.

Det tegnede ellers til, at antallet af kursister ville ligge lidt under sidste års rekord med 500 årselever. Men med sidste øjebliks-tilmeldingerne tyder alt på en ny rekord, selv om forskellen til sidste år er beskeden.

- Vi regner med, at vi ender på 510 årselever, fortæller rektor Jens Otto Madsen.

Det er især avu-afdelingen, svarende til folkeskolens ældste klasser, som har haft stor søgning. Der er også lidt flere kursister på den toårige hf, mens hf enkeltfag ser ud til at få lidt færre kursister end sidste år.

Den nye fløj er på 900 kvadratmeter, fordelt på fire etager, hvorefter skolen på Munkevej råder over et samlet areal på 5100 kvadratmeter. Udvendigt er nybyggeriet i samme stil som det oprindelige byggeri, der blev opført som folkeskole i 1920’erne, og som siden har tjent som både gymnasium og handelsskole, inden voksenuddannelsen overtog bygningen.

Thy-Mors HF & VUC har inviteret undervisningsminister Christine Antorini (S) til at indvie den nye fløj - og den igangværende ombygning af den gamle del af skolen. Det bliver en dag i begyndelsen af det nye år, hvor ministeren har tid, fortæller Jens Otto Madsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.