Større ulighed

Mine bange anelser slog til, da regeringen kom med sit udspil til en skattereform. Kun den mest velhavende del af befolkningen blev tilgodeset. Det er næsten blevet mantra for borgerlige partier og erhvervsfolk, at når blot topskatten forsvinder eller bliver væsentlig nedsat, vil alle med gode indtægter arbejde endnu mere. Det siges med stor sikkerhed, at både lønmodtagere og de velhavende vil knokle endnu mere og få del i skattenedsættelserne!

En skattereform burde tilgodese alle grupper af lønmodtagere, men også dem på overførselsindkomster. Det vil være en vigtig brik i kampen for bedre lighed i vort samfund. Vi har nemlig lagt mærke til, at flere økonomer ligefrem advarer mod, at de såkaldte dynamiske effekter, dvs. flere i arbejde og flere der vil arbejde mere – ikke på måde er bevist. Det er tilsyneladende et ideologisk felttog, som borgerlige partier og erhvervslivet har fået held til at give medvind i den offentlige debat. Men okay, regeringen fik sin vilje, Dansk Folkeparti fik taletid i tv-nyhederne på alle kanaler i en uges tid, så blev sløret løftet om hvad, VK og DF var blevet enige om allerede inden de endelige forhandlinger skulle begynde, for to dage før forhandlingerne skulle begynde, kunne man på TV 2 både høre og se Kristian Thulesen Dahl sige, at DF ikke ønskede, at andre partier skulle være med til at sætte deres fingeraftryk på skattereformen, så her oplevede vi virkelig, at DF har vetoret over for regeringen.