Nyrup

Størst årsag til indignation

Ritt Bjerregaard (11.10.) er selv den største årsag til indignation. Som mangeårigt medlem af netop firebanden vil hun gå over i historien som ét af Danmarks sorteste kapitler efter Anden Verdenskrig. Ulykker, fallitter og menneskelig fornedrelse klæber til hendes navn: Tvind, Christiania, Frøstrup, alle skandaler, der får Farum til at ligne en børnehaveklasse. Det må være demens, når hun nu siger, at det var Nyrup, der ikke synes, hun skulle blive siddende i EU-kommisionen, når sandheden er, at hun blev sparket ud p.g.a. snyd. Det bedste, der nogensinde er hændt danskerne, er, da hun ved valget i 2001 blev sat ud på et sidespor, det nærmeste, vi vælgere kan komme på hendes egen modbydelige totalitære politik. Inga Simonsen Fischershave 1, Løgstør