EMNER

Største angreb på velfærden

Tina French og Kristian Andersen skriver (1.9.), at regeringen er rigtig generøs, og hvor mange flere penge de bruger på velfærd i forhold til den socialdemokratiske Nyrup-regering.

Nu er jeg jo rigtig glad for, at det er en socialdemokratisk regering, de to Venstre-folk fremhæver som økonomisk ansvarlig. Og jeg er helt klar over, at grunden til Danmarks økonomiske succes blev grundlagt af Nyrup og Lykketoft i 2010-planen, og jeg værdsætter, at to Venstre-folk giver æren til dem, der fortjener den, nemlig Nyrupregeringen, og ikke prøver at tage den selv. Jeg vil alligevel fremhæve nogle forskelle. Der var en højere realvækstrate i kommunerne, da socialdemokraterne sad i regering end det er tilfældet nu. Og der er blevet færre ansatte i kommunerne i VK-regeringens tid. Det betyder, at der er færre til at tage sig af vores ældre og børn. Kommunerne skal ikke bare rutte med pengene, men når der fødes flere børn, når der kommer flere handicappede, når der kommer flere anbringelser af børn og når der kommer flere ældre, koster det altså penge. Jeg er slet ikke uenig med de to Venstre-folk i, at kommunerne ikke bare skal bruge løs, men jeg synes at det ville være mere reelt, at regeringen sagde åbent, at kommunerne skal spare, at borgerne ikke kan forvente den samme service. Det, jeg i bund og grund opponerer imod, er ikke regeringens ret til at skære ude i kommunerne, men deres manglende mod til at sige det. Jeg tror egentlig, at de fleste læsere allerede er stået af i vores interne debat om hvilken regering, der gør det bedst. Men skulle der alligevel hænge en læser eller to på, vil jeg bede jer om at tænke grundigt over hvilket velfærdssamfund, vi skal have i fremtiden. Jeg bekender mig til den skandinaviske velfærdsmodel og den nære velfærd udføres af kommunerne. Netop derfor er en udsultning af kommunerne det største angreb på velfærdssamfundet. Og med de mange henvendelser og protester jeg modtager i disse dage fra borgere der er utilfredse med nedskæringerne i Aalborg kommune er jeg ret sikker på, at flertallet af danskerne(selvom jeg må indrømme at det ikke ses på stemmesedlen)er enige med mig.