Hestesport

Største ride-stævne

Hjallerup Rideklubs klubstævne blev mere udvidet end først antaget.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Både dressur og springning kræver et godt samarbejde mellem hest og rytter. Her Josefine Rosenkilde og Fokus. Foto: Henrik Louis

241 ekvipager deltog i i alt 601 starter - dermed var det klubbens klart største klubstævne nogensinde. I ridecentrets smukke omgivelser foregik det på tre baner fra morgen til aften i tre dage. - Vi er også blevet flere medlemmer, siden vi indviede centeret i 2006. Vi har 280 medlemmer, og der var venteliste til vores 66 bokse i vinter, fortæller Louise Larsen, der var en af stævnet 60-70 frivillige. Gik rundt med stor hammer P-vagten Heine Sørensen gik rundt med en stor hammer. - Det virker. Se selv: Alle parkerer, som jeg vil, smiler han - efter at have banket pæle i og udstyret dem med afspærringsbånd. Et par af hjælperne har været med i mange år og deltog selv i konkurrencerne ind imellem. 18-årige Maria Sørensen har gået til ridning i ti år: - Man glemmer tid og sted på hesteryg - det er afstressende. Hvis jeg har været på ferie, kribler det i fingrene for at komme i gang igen, tilføjer hun. Maria vandt LA4 dressur med Lecce Kærlund og var kun ét point fra sejren i LA5. Vigtigt at kigge banen igennem 22-årige Sandra Jensen er klubbens berider-elev og har deltaget i stævner siden hun var fire. I Hjallerup havde hun syv starter, så hun havde travlt. - Jeg har jo også 15 elever, som jeg hjælper under stævnet, når hun at sige, inden hun forsvinder ud for at skridte spring-banen af. Tre skridt svarer ca. til ét galopspring. - Det er vigtigt at kigge banen igennem, så man kender afstanden mellem springene. Det fedeste er, når samarbejdet mellem hest og rytter lykkes. Og dét gør det, når man slider for det. Hvis man opfører sig ordentligt over for hesten, så får man det igen. Smukke Mugge Hoppen Quadrifoglio er ny for Sandra. Det går for hurtigt - 48 sekunder på banen - så det bliver til tre nedrivninger. Derimod vinder hun klart i dressur med Kokkedals Maxwell, Smukke Mugge i daglig tale. - Smukke Mugge er lige fyldt fem år, og Sandra tilred ham sidste sommer. Men det er deres første stævne. Sandra er en gevinst for klubben - hun er altid villig til at hjælpe, siger ejeren af hesten glad. Blive mere modne - I dressur skal hesten vise ni gear: tre i både trav, skridt og galop. Det vigtigste er at skifte gear på få skridt - uden at ændre holdning. Så både hest og rytter skal fokusere, forklarer Sandra. Det varer fire år at blive træner, og kun hvis man får en høj karakter, får man lov til at fortsætte uddannelsen i to år mere for at blive berider. Hun anbefaler sporten til andre: - Vi ser tydeligt, at pigerne bliver mere modne af at have ansvar for en hest. Og det er ikke meget dyrere end anden sport. Man kan have en halvpart i en hest her for 1000 kr. om måneden.dving