Hospitaler

Største svinestreg

SYGEHUS-FYRINGER:Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil spare ekstra meget på budgettet i 2011. Og Kommunerne skal spare endnu mere - hvordan kan det dog lade sig gøre) Hvordan kan det så lade sig gøre, at samme Løkke giver store skattelettelser til alle de rige i hele landet? Jeg kan ikke forstå, at det er de gamle, syge og børnene, der skal betale både skattestop og skattelettelser, så de rige kan blive endnu rigere. Det er simpelthen den værste svinestreg under den borgerlige regering. Og nu går det også ud over sygehusene, som skal spare så meget, at de må fyre personale, som ikke kan undværes. Det er vel for at få mere gang i privathospitalerne, og Løkke er jo også berømt for at give privathospitalerne mange, mange flere penge end der er bevilget, så kan han jo sige. ”Det er jo nødvendigt med privathospitaler, for de offentlige kan jo slet ikke klare det, selvom de får mange penge”. Men han vil ikke vide af, at der også bliver lavet mange flere og dyrere operationer end tidligere.