Største tipsgevinst i 28 år vundet i Nordjylland

Kupon købt i Nordjylland er flere millioner værd

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Lørdag blev den største tipsgevinst i 28 år vundet på en kupon, der er købt i Nordjylland.

Det oplyste Danske Spil søndag eftermiddag, hvor den heldige vinder endnu ikke havde meldt sig.

Helt præcist er kuponen købt hos DK Spillecafé i Frederikshavn.

Og gevinsten? Fem millioner kroner. Plus lidt småpenge i sidegevinster.

Når gevinsten er så stor, skyldes det, at den heldige vinder var ene om at tipper en 13’er. Når det sker, giver Danske Spil en garanti på én million kroner. Typisk bliver denne million udbetalt ni-ti gange om året. Men indtil lørdag var det kun sket én enkelt gang i år. Og så puljede Danske Spil garantierne sammen til altså fem millioner kroner i lørdagens spil.

Med følgegevinster for 12, 11 og 10 rigtige kunne det være blevet til ny rekord i Tips-historien. Rekorden lød på 5.103.343 kroner og blev sat for 28 år siden i Aabenraa.

Dog står den gamle rekord stadig. Lørdagens vinder må nemlig "nøjes" med 5.004.997 kroner.

Den enlige 13’er blev vundet ved hjælp af systemet R-6-4-864, hvor vedkommende blandt andet havde Liverpool som sikker vinder over Southampton, Manchester City til at vinde over Cardiff og Leicester til at vinde over Huddersfield.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.