Størup: Det kan gå hen og blive hobby

Fiskeriafhængige kommuner tilslutter sig nødråb fra Hirtshals

EMNER 1. oktober 2003 06:00
HIRTSHALS: - Vi kan ikke leve af at spille turister alle sammen! Så spagfærdigt kom det i går middag fra Hirtshals’ borgmester Knud Størup (UP), da der var indkaldt til krisemøde på Nordsøcentret i Hirtshals. Baggrunden er, at fiskeriets situation i øjeblikket ifølge Størup er så håbløs og frustreret, at der skal gøres noget nu. - Vi taler faktisk på landsplan om 175.000 mennesker indenfor fiskerierhvervet, der nu rammes af den alvorlige kvotepolitik. Nogle politikere tror, at der kun er tale om 4000 til 5000 fiskeriafhængige, men der er de gået galt i byen, sagde Størup blandt andet ved pressemødet. - Flinketonen er væk! Så nu stiller vi med dette møde et krav om, at de der har ansvaret virkelig tager ansvaret. Inden udgangen af november skal vi mødes igen for at følge op, og vi er ikke tilfredse, før der sker noget nyt på området, sagde Knud Størup bl.a. i går. Han fik følgeskab af bl.a. borgmestre og fiskeriforeningsformænd fra Skagen, Thyborøn og Hanstholm, hvor tonen ligesom var lagt an fra starten: - Den enkelte fisker skal ikke komme i land og føle sig som en forbryder. Men sådan er det ved at blive, sagde Knud Størup på pressemødet. Her påpegde han især, at kvotesystemet så at sige er smidt overbord. Selv om fiskere og fiskeindustri yderst gerne vil være solidariske på området. - Efter min mening, så kan fiskerierhvervet om få år gå hen og blive et fritidserhvev. Så nu sender vi et samlet nødråb til Folketinget, sagde Størup Blandt andet. I skriftet til folketingspolitikerne har Knud Størup bl.a. medsendt tal for fiskekvoter, fangstoplysninger og generelle efterbetalinger, der er medregnet som en del af fangstværdien for 2003. Alvorligheden af gårsdagens møde gav sig synligt udtryk i et massiv pressedækning, idet såvel DR som TV2 var mødt op men herudover også Ritzaus Bureau, Jyllands Posten og diverse lokalradioer. Samlet skal mødet munde ud i et endeligt oplæg til Folketingets politikere. Erhverv side XX
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...