Støt Brysterne på Scandic

{ AALBORG: Scandic Hotel sætter i oktober fokus på brystkræft. Udover 10 procent rabat på overnatningsprisen for reservationer bestilt i denne måned, som går til kampen mod brystkræft, kan man også købe et litografi lavet af enten Sofie Lassen-Kahlke eller Mai-Britt Vingsøe, der er ambassadører for Kræftens Bekæmpelse, til samme formål. - Brystkræft er den mest almindelige kræftsygdom blandt danske kvinder, og det er også en sygdom, der berører os i Scandic. Vi har medarbejdere, der har haft brystkræft, og vi kender vel alle en eller flere, der har været berørt af sygdommen. Faktum er også, at næsten 60 procent af alle vores medarbejdere er kvinder. Derfor har vi på flere måder brystkræften tæt inde på livet, siger hoteldirektør Marianne Bredevang, Scandic Aalborg, om årsagen til, at Scandic støtter Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne.