Graviditet

- Støt fødeklinikken nu

Af Pia Haugaardpia.haugaard@nordjyske.dk VENDSYSSEL: - Det er noget svineri, at fødeklinikken i Frederikshavn bliver betegnet som et farligt sted at føde børn. Sådan siger Louise Lønsmann Christensen, som for fem måneder siden fødte Jasmin på fødeklinikken i Frederikshavn. Hun stiller sig uforstående over for den kritik, som yngre læger på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn har rettet mod at føde i Frederikshavn. - Det er da forståeligt, at man skal føde i Hjørring, hvor der er læger til stede, hvis man skal have kejsersnit eller hvis der har været problemer i graviditeten. Men hvis alt er, som det skal være, er en fødsel jo en helt naturlig ting, og det er da ikke farligere at føde i Frederikshavn end alle mulige andre steder, siger Louise Lønsmann Christensen. Fantastisk oplevelse Da Louise Lønsmann Christensen var gravid, var hun i begyndelsen overbevist om at hun ville føde i Hjørring, så hun kunne få en epiduralblokade som smertelindring. Men da hun i NORDJYSKE læste om kvinder, som havde haft en god oplevelse med fødeklinikken i Frederikshavn, valgte hun om. - Fødeklinikken er helt ny og super flot, og jordemødrene er nogle af de rareste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg følte mig helt tryg, da jeg skulle føde, siger hun. Fødslen gik da også som de fleste helt normalt, og Louise Lønsmann Christensen klarede sig med en halv time i badekar. - Når man er førstegangsfødende ved man jo ikke, hvordan smerterne føles. Men kvinder har jo født børn i mange århundrede uden bedøvelse, og jordemødrene har mange forskellige former for smertelindring, så der er overhovedet ikke noget at være bange for, siger hun. Louise Lønsmann synes oplevelsen var så fantastisk, at hun ikke er bleg for at prøve igen. Far var også indlagt Foruden selve fødslen var der også andre ting, som gav Louise Lønsmann Christensen en god oplevelse. - Jeg ville gerne have lov at ankomme i rigelig god tid til fødeklinikken, så jeg kunne se stedet lidt an og falde til ro inden veerne for alvor ville tage fat. Det fik jeg lov til. - Og så var det jo rart, at vi ikke skulle køre 35 kilometer for at nå frem, siger hun. Et par timer efter fødslen blev Jasmin og Louise kørt hen på stuen, og her blev også redt en seng til den nybagte far. Min kæreste boede hos os i de fem dage, vi var der, så det var en dejlig start, vi fik, siger Louise Lønsmann Christensen, som ikke er i tvivl om,hvor hun vil føde en næste gang. - Jeg vælger helt klart Frederikshavn. Og det håber jeg også at andre gør, så vi på den måde kan støtte op om fødeklinikken, og så vi får lov at bevare den, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst