Støt jøderne

Det er helt uacceptabelt, at de danske jøder skal leve i frygt for at færdes offentligt, fordi de bliver udsat for tilråb, overfald og andre former for chikane, og at synagogen i Krystalgade skal være under politibeskyttelse.

De danske medier sætter kikkerten for det blinde øje, når de efter de store demonstrationer for nylig mod Israel mere hæftede sig ved, hvad en betjent i kampens hede måtte have sagt til en demonstrant i stedet for at hæfte sig ved, at demonstranterne råbte ”død over jøderne”. Danmark har meget at takke sine jødiske medborgere for, og selvom der aldrig har været mange jøder i Danmark, har de haft og har fortsat stor betydning for det danske samfund. De første jøder kom til Danmark i 1600 tallet. Nogle af dem stammede fra Spanien og Portugal som navnet Henriques viser; men de fleste var tyske jøder, hvis navne ofte var opkaldt efter erhverv som Goldschmidt eller stednavne som Trier, Metz og Elsass. De danske jøders antal blev mindre og mindre. Mange konverterede til kristendommen, som f.eks. tobaksfabrikant Hirschsprung, ligesom blandede ægteskaber, som vist i Henri Nathansens skuespil ”Inden for Murene”, var en fare for jødedommen. Jøderne ville være så anonyme som muligt ved at neddæmpe deres jødiske identitet. Men den gamle jødiske menighed fik en brat opvågning efter 1881, da en bølge af russiske jøder skyllede ind over Danmark. I 1881 blev den russiske tsar Alexander 2. myrdet. Dette medførte nye indgreb mod og forfølgelse af Ruslands mere end fem millioner jøder. De fleste boede i det såkaldte jødebælte i Rusland, der omfattede nutidens Litauen, Østpolen, Hviderusland og Ukraine. Jøderne boede i byerne og ernærede sig hovedsageligt ved handel og håndværk. De talte deres eget sprog, jiddisch, der er middelaldertysk og skrives med hebræiske bogstaver. Forfølgelserne medførte en sand folkevandring af ludfattige jøder, der søgte ud mod havnebyerne for primært at komme til USA. Man anslår, at der fra 1881 til 1914 udvandrede over to millioner jøder fra Rusland. En del af de flygtende jøder gjorde ophold i København. De var fattige, talte jiddisch og vakte opsigt med deres mærkelige påklædning. De gamle jøder gjorde alt, hvad de kunne, for at få de nye jøder til at rejse videre. De var bange for, at der ville opstå problemer for dem selv, men mere end 3.000 af disse russiske jøder blev i Danmark. Det reddede imidlertid den jødiske menighed, der fik nyt blod og ny dynamik. De fleste var håndværkere, og især var der mange skræddere. Jøderne klumpede sig sammen i det indre København, og i mange af disse overfyldte, små lejligheder blev der indrettet skrædderværksteder, hvoraf flere med tiden blev til store virksomheder, der eksisterer den dag i dag. Dette har Sam Besekow så levende beskrevet i bogen ”Skrædderens søn”. Hans forældre kom fra Vitebsk i det nuværende Hviderusland, hvor også maleren Marc Chagall kom fra. Sam Besekows mor talte kun jiddisch, der derved blev hans modersmål, alligevel blev han en stor formidler af dansk sprog og kultur som skuespiller, instruktør og forfatter. Overalt i samfundslivet har efterkommerne af disse russiske jøder sat deres spor til gavn for Danmark. Det er skæbnens ironi, at det samme gentog sig i 1969-70. Af Polens 3,3 millioner jøder før Anden Verdenskrig, overlevede kun nogle få tusinde. Denne lille rest blev af Polens kommunistiske styre diskrimineret så meget, at de fleste rejste ud af landet. Mange kom til Danmark og gav endnu engang nyt liv til den jødiske menighed og dansk kultur, som f.eks. forfatterinden Janina Katz. Siden Sovjetunionens sammenbrud er mere end 1,5 millioner jøder rejst ud af Rusland, og de har især bosat sig i Israel og i USA; men det er bemærkelsesværdigt, at rigtig mange har valgt at flytte til Tyskland. Jeg ville ønske, at der også kunne komme russiske jøder til Danmark. Det er veluddannede mennesker, og de vil kunne styrke den jødiske menighed i Danmark, der skrumper. Det er ikke så attraktivt at bo i Danmark længere, så mange emigrerer til Israel! Men vi kan ikke undvære det jødiske islæt i vort samfund. Arne Sloth Kristoffersen. 44 år i folkeskolen og tidl. skoleinspektør. Foredragsholder bl.a. om ”Mennesker mellem hav og fjord” og forfatter til flere artikler i Hanherredbogen og Barn af Vendsyssel.Mail: askr@stofanet.dk