EMNER

Støtte til dem med reelle behov

Enlige forsørgere på SU skal have flere penge. Beløbet skal findes ved at lade alle andre studerendes SU's stige knap så meget i de kommende år, som en automatisk regulering ellers ville føre til. Ideen bliver en del af det finanslovsforslag, som regeringen lægger frem i næste uge. SF og Socialdemokraterne har nærmest helt rituelt taget afstand fra forslaget og taler om at fodre hunden med dens egen hale. Men forslaget peger i en fornuftig retning. Offentlig støtte skal gives til dem, der har et reelt behov - som for eksempel enlige forsørgere på SU, der bestemt ikke har det for let. Hvis det betyder lidt færre cafépenge til gymnasieelever, så er skaden bestemt til at overskue.