Støtte til køb af gamle luftfoto

Kort efter Anden Verdenskrigs ophør optog det engelske flyvevåben, RAF, en serie luftfotos af det danske landskab, der tydeligt viser alle besættelsesmagtens anlægsarbejder. Og dem får Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred nu økonomisk hjælp til at købe kopier af fra Det Kgl. Bibliotek, som stadig har negativerne.

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget har bevilget 50.000 kr., som samvirket kan købe 45 kopier for. De store bunkers ved kysten, veje, tipvognsspor og andre anlæg kan her ses nyanlagte og uden den senere tilgroning. Planen er at bruge materialet til udstillinger, som dokumentation for påvirkningen af landskabet og ved guidede ture.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.