Støtte til talenter og ildsjæle

Fond giver støtte til talenter og ildsjæle indenfor sport og kultur

Krista og Hans Risagers Fond har tidligere blandt andet støttet Brønderslev Hallernes Fitness anlæg. 	Arkivfoto <i>Henrik Louis Simonsen</i>

Krista og Hans Risagers Fond har tidligere blandt andet støttet Brønderslev Hallernes Fitness anlæg. Arkivfoto Henrik Louis Simonsen

BRØNDERSLEV:Har du en god idé, der kan være med til at skabe udvikling i Brønderslev?

- Det er nu igen tid for talenter og ildsjæle indenfor sports- og kulturlivet i Brønderslev samt mindre erhvervs- og turisme projekter til at søge om økonomisk støtte til deres projekter ved Krista og Hans Risagers Fond, siger Morten Larsen fra fondens bestyrelse.

Den velgørende fond har nemlig besluttet sig for at lave en ekstra uddelingsrunde i 2013, hvor der vil være mulighed for at ansøge om op til 250.000 kr. til et enkeltprojekt.

- Krista og Hans Risagers Fond er en velgørende fond, der hvert år via legater støtter lokale initiativer og projekter fra personer, virksomheder, organisationer og foreninger, der kan være med til at skabe udvikling i Brønderslev, siger Morten Larsen og uddyber:

- Fonden ønsker at bidrage til at udvikle Brønderslev by og lokalområdet ved at give støtte til realisering af initiativer og aktivitetsskabende projekter, der kan være til glæde og gavn for byens borgere samt være med til at gøre Brønderslev kendt.

- Indsatsområdet er ikke begrænset til enkelte områder, men områder som sport, kultur og erhvervslivet - nystartede virksomheder - har fondens særlige bevågenhed, fortæller Morten Larsen.

Krista og Hans Risagers Fond har tidligere uddelt legater og donationer for knap 250.000 kr. til blandt andet Brønderslev Hallernes Udendørs Fitness anlæg og legeplads til børn, til Brønderslev Amatør Scene (BAS) indkøb af højtaleranlæg, til etablering af kunstgræsbane ved BI-Centret, til Bålhøj Festival, til Samlingshuset i Ø. Brønderslev, til Brønderslev Floorball Clubs etablering af en Speedfloorbane, til BI-bordtennis træningslejre for klubbens ungdomsspillere, til Red Barnets Familieoplevelsesklub og til Brønderslevs lokale Gospelkor, Gospelation.

Næste legatuddeling fra Krista og Hans Risagers Fond finder sted i december 2013, og ansøgningsfristen for at ansøge er 1. november 2013. Læs mere her www.risagerfonden.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.