Støttekoncert bliver en sand trøje-fest

FREDERIKSHAVN:Den kæmpemæssige støttekoncert, som løber af stabelen i morgen aften, har fået en god håndsrækning fra hele Frederikshavn. Lars Bo, Sportsmaster, har således sponsoreret massevis af støttetrøjer, som allerede nu sælges fra butikken i Havnegade - og som også vil blive solgt ved koncerten. Sponsoratet betyder, at hele omsætningen ubeskåret går til hjælpearbejdet - og derfor sælges trøjerne også fra Red Barnets kontor. Arrangørgruppen regner med, at onsdag aften byder på et bølgende hav af T-shirtklædte musiknydere. - Det går jo til et godt formål, siger Lars Y. Jensen.