Støttekoncert med Allan Olsen

Hele overskuddet går til Hospice Vendsyssel.

Lørdag 3. september er der støttekoncert for Hospice Vendsyssel med Allan Olsen solo. Det er på Restaurant Hyttefadet, som sammen med Hospice Vendsyssel og Topevent, står for arrangementet. - Vi gør det dels af personlige årsager. En god ven, Jan "Hug" Jensen, boede sin sidste tid på Hospice Vendsyssel, hvor et fantastisk personale gjorde hans sidste tid til en god oplevelse. Dels for at støtte et fremragende initiativ med et hospice i Frederikshavn, siger Henrik Røde Jensen, TOPevent. Billetprisen for koncert og middag er 495,-, og hele overskuddet går til Hospice Vendsyssel.