Støttekoncerten i Skagen gav hele 74.500 kr.

SKAGEN:Som antydet i gårsdagens artikel om støttekoncerten i Skagen Badmintonhal til fordel for ofrene i Asien blev overskuddet noget større end det, arrangøreren kunne meddele kort før det store afsluttende syng-sammen-nummer på scenen. Salget fra pausen og indtil til alle var gået hjem trak overskuddet op fra 62.000 til cirka 74.500 kroner, som Dansk Røde Kors i Skagen nu sørger for bliver brugt de rigtige steder og til de rigtige formål. I forbindelse med overrækkelse af de mange penge kom der også 3.317,75 kroner, som børnehaveklassen Klokkeblomsterne og 8.a på Ankermedets Skole har samlet ind på skolen. NORDJYSKE Medier bringer i morgendagens udgave af ugeavisen Skagen Onsdag mere fra koncerten og blandt andet også hele den flotte velkomsttale af Frode Muldkjær.

Forsiden