Støttekredsen søger midler til aktiviteter

Jerslev 22. marts 2007 05:00

JERSLEV: Der har været stor aktivitet på Rosengården i Jerslev. Det kunne formanden for Støttekredsen ved Plejehjemmet Rosengården, Johanne Sørensen, fortælle på generalforsamlingen. Der har været musikalsk underholdning af Kirkens Voksenkor, Else Højgaard, Banjo-Jens, Grethe og Mogens, der tidligere har været ansat ved egnens kirker, Tage Houmann og kirkens børnekor. Desuden har KFUM-spejderne og Egnsmindesamlingen været på besøg. Der har været afholdt et bankospil for at skaffe flere midler. I juni var beboerne på udflugt, der sluttede på Camping Rolighed. I juli var der havebesøg i Sterup. - Støttekredsen har søgt forskellige institutioner om økonomisk støtte til en Aktiv-træner og andre nyttige hjælpemidler, oplyste Johanne Sørensen Støttekredsens kasserer, Egon Nielsen, gennemgik regnskabet, der slutter med et underskud på 6475 kr. Af bestyrelsen afgik Karna Jensen og Margrethe Pedersen, der ikke ønskede genvalg. I stedet valgtes Hanna Nielsen og Ruth Kristensen, mens Kirsten Bering blev genvalgt. Som suppleanter valgtes Jan Rendby og Karna Jensen. Suppleanterne er med i arbejdet. Årsmødet blev holdt på Jerslev Forskole, da Rosengården for tiden på grund af renovering står tom. Beboerne bor midlertidigt på det nye plejecenter i Valdemarsgade i Brønderslev.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...