Støttepulje til gavn for unge ramt af hjerneskade
Der hersker stor glæde hos Hjerneskadeforeningen Himmerland, som netop har fået 90.000 kroner i projektmidler.

Behandlingscentret Østerskoven indgår som en del af et nye projekt, der skal skaffe unge hjerneskadede en større kontaktflade. Arkivfoto
- Unge skadesramte risikerer at opleve isolation og ensomhed som konsekvens af en hjerneskade. - Mange mister både initiativ samt sociale og fysiske kompetencer, der gør det svært at deltage i nye sociale fællesskaber, forklarer Tove Swartz, som er formand for Hjerneskadeforeningen Himmerland. Støtten gives til derfor til Socialt Netværk for Unge Senhjerneskadede - SNUS - der ses som et ekstraordinært samarbejde mellem den frivillige indsats og det offentlige. De 90.000 kroner fra Social- og Integrationsministeriets PUF-midler skal bruges til at styrke den frivillige indsats i Himmerland for at hjælpe unge senhjerneskadede med at genopbygge og bevare et socialt netværk. Bistå de unge til at formindske sociale følger af en erhvervet hjerneskade. Bruge for unge frivillige Hjerneskadeforeningen Himmerland efterlyser derfor flere frivillige, især unge, som gerne vil yde en frivillig indsats i projektet - Almindeligvis sættes mennesker, som på grund af en ulykke, en hjernerystelse eller sygdom rammes af en hjerneskade, i en svær livssituation. - Hele deres livsgrundlag ændres. Unge skadesramte trues især socialt, idet deres fortsatte identitets- og personlighedsudvikling jo er meget afhængig af de eksisterende, sociale relationer, uddyber Tove Swartz. Hjerneskadeforeningen samarbejder med det regionale Behandlingscenter Østerskoven i Hobro, som et par aftener om måneden står for samværs- og samtaleaktiviteter, men også og arrangementer ud af huset. Projektmidlerne dækker desuden køb af socialpædagogisk bistand fra Østerskoven.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.