EMNER

Støvet sprog tænder ikke

Politikerne taler og taler. Men det er meget få af de unge, der gider høre efter

NORDJYLLAND:Politikernes sprog støver. Og det er en væsentlig grund til at unge mennesker ikke bliver fænget af de politiske budskaber. - Deres retorik er meget låst og støvsuget for ungdommelighed. De mangler engagement, når de taler fra maven til hovedet. Det er bedst at tale fra maven til maven. Så modtageren kan mærke i hele kroppen, at de mener det. I stedet for kun at tale til hovedet – det rationelle. Det mener Rasmus Jønsson, ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitetscenter. Han betegner det som et "kæmpe problem", at politikerne er så dårlige til at kommunikere. Politikerne må heller ikke blive overpædagogiske. - Man må for Guds skyld ikke tale ned til de unge. Og det kommer man meget hurtigt til. For de unge forstår jo ikke politik. Men de forstår godt, hvis der bliver talt ned til dem. Og så gider de ikke mere. Det er da logisk. Sådan siger Johannes Andersen. Han er lektor ved Aalborg Universitet og har forsket i unge og politik. NORDJYSKEs Årgang 85 undersøgelse viser, at knap ni ud af ti unge nordjyder højst én gang om året eller aldrig deltager i politiske arrangementer. Og kommunikation er bare ét af problemerne. Egne synspunkter Et andet oplever Stig Carlsen blandt sine elever. Han er underviser i dansk og samfundsfag på Aalborg Handelsskole, hvor han har været ansat siden 1975. Og de, der er medlem af et politisk parti, går meget stille med dørene. - Jeg tror, det skyldes en tiltagende politikerlede. Der er ingen status i at beskæftige sig med politik, siger Stig Carlsen. Hos Venstres Ungdom i Aalborg er formand Heinrich Pedersen dog ikke helt enig. - Vores medlemmer er stolte af at være med, og alle i deres klasser ved det. Stig Carlsen mener, at samfundets drejning mod det individualistiske har stor betydning. - For 25 år siden oplevede jeg, at eleverne diskuterede udfra et klart partipolitisk ståsted. Dem er der meget langt imellem nu. I dag diskuteres der ud fra individuelle synspunkter, forklarer han. Denne individuelle måde at leve på gør, at de unge ikke lægger vægt på det samme fællesskab, som forældrene gjorde. - De unge har ikke været vant til at kæmpe for velfærdssamfundet. De udøver kun en passiv opbygning, mens 68-generationen kæmpede for det, siger Ann-Dorte Christensen. Hun er lektor i politisk sociologi ved Institut for Historie på Aalborg Universitet, og hun har især skrevet bøger om køn, demokrati, magt og identitet. Hun mener, at der oftest ligger egoistiske tanker bag engagement. Det skal være en sag, man selv får noget ud af. - Når kvinder får børn, engagerer de sig eksempelvis i barnets daginstitution, siger Ann-Dorte Christensen. Hun forklarer, at de unge ikke gider engagere sig i de samme politiske institutioner som deres forældre og bedsteforældre. Og det er et problem, eftersom de institutioner stadig er de bærende grundpiller i demokratiet. Strikkeopgøret Den stigende individualisering er også noget lektor Johannes Andersen har forsket i. Han forklarer, at de unge i dag konstant bliver tvunget til at træffe valg. De skal selv beslutte det, som deres forældre fik besked på at gøre. Det betyder, at de unge er fuldt udlærte i at begå sig i samfundet. Men det er åbenbart også meget trættende, mener Johannes Andersen. For han kan se en tendens til, at unge er meget tryghedssøgende. De gider ikke vælge mere. - Vi får nogle unge, der vender ryggen til det nu. De søger den individuelle tryghed. Så de begynder pludselig at strikke. Det er i virkelig ungdommens oprør i dag. De vælger ikke at vælge, siger Johannes Andersen. Han har mere end svært ved at se, hvordan partierne kan vende strømmen: - Jeg tror ikke rigtigt på det. Man har virkelig brugt energi og masser af ressourcer. Men der er jo den grundlæggende forskel i måden at tænke på.