Stol aldrig på din mand i pengesager

Annette Engell er repræsentant for en uddøende art - den forsørgede hustru

Arbejdsmarked 29. juni 2003 08:00

"Hvilket udtryk karakteriserer bedst din privatøkonomi - kontrol eller kaos? Er du spreder eller samler?" - Total kontrol! Der er ikke plads til nogen "smuttere" i min økonomi. "Synes du, at din løn er i overensstemmelse med det job, du udfører? Et du god til at få det, du skal have?" - Jeg har ikke et fast job ud over at være forfatter, for hvem vil ansætte en 57-årig kvinde uden aktuel erhvervserfaring? Så jeg lever af et hustrubidrag på 15.000 kroner om måneden, som ikke er blevet reguleret siden 1998. Så nej - jeg synes ikke, at jeg har fået en løn, der står mål med den indsats, jeg ydede som hjemmearbejdende i mit over 30 år lange ægteskab med Hans (Engell, konservativ politiker og minister, nu chefredaktør på Ekstra Bladet, red.). Mens børnene var små, havde jeg i 12 år et morgenrengøringsjob på Teknisk Forvaltning lige over for vores hus i Espergærde. På den måde gik det ikke ud over børnepasningen, og min løn var nødvendig for at få husholdningspengene til at slå til. Men det økonomiske var ellers noget, min mand tog sig af. Alle breve fra banken blev åbnet af ham, så jeg vidste intet om hvilke lån, vi havde, eller hvad vi egentlig ejede. Og det var selvfølgelig slet ikke relevant, at jeg skulle være medlem af en fagforening eller havde min egen pensionsopsparing. Derfor fik jeg heller ikke noget af særlig værdi med ud af det ægteskab. "Er du til kort eller kontanter? Hvor mange penge har du i din pung lige nu?" - Jeg er til TOTAL CASH. Jeg har altid 200 kroner i pungen, når jeg går ud og handler, for så fristes jeg ikke til at bruge for mange penge. Sommetider må jeg lægge varer tilbage. "Ved du lige i dette øjeblik så nogenlunde, hvor meget der står på dine forskellige konti?" - Ja, helt præcist! "Hvilke lån har du? Hvad er din grundlæggende holdning til at stifte gæld?" - Jeg har kun et realkreditforeningslån, da jeg har en lille ejerlejlighed. Der er hverken plads til en Magasin-konto eller andre forbrugslån i min økonomi. Til gengæld har jeg været nødt til at foretage alle de låneomlægninger, det er muligt, for at få tingene til at hænge nogenlunde sammen. "Har du nogensinde været rigtig meget på spanden? Hvad var din vigtigste erfaring fra den tid?" - Jeg sætter tæring efter næring, men ellers må man sige, at min nuværende økonomi er sådan, at jeg faktisk ikke ved, hvor jeg står om et år. Min alderdom truer, og jeg føler nærmest, at døden bliver nødt til indtræffe, FØR jeg går fallit. Men den bevidsthed får mig ikke til at holde mig tilbage. Jeg bestræber mig på at fokusere på dét, jeg har, fremfor dét, jeg ikke kan få. Jeg er blevet en god kunde i Røde Kors' genbrugsbutikker, og jeg cykler rundt for at spare busbilletten - og så får jeg jo også noget motion. Min væsentligste erfaring med hensyn til økonomi er, at man aldrig skal stole på sin mand i pengesager! Når man pludselig ikke er venner mere, går det galt. Jeg burde have krævet at få mere at vide om vores økonomi. Jeg skulle have vist noget om fradrag på huset og rentesatser. Det ærgrer mig også, at jeg ikke bare krævede at få mine egne penge ud over husholdningspengene. "Sparer du op - og til hvad? Er du fra en familie med opsparingstraditioner?" - Jeg sparer ned. Jeg bruger af min meget lille friværdi i min ejerlejlighed. Min mors familie var velhavende, og min far havde et godt job, og jeg arvede et sommerhus. Det solgte vi og satte pengene i vores hus i Espergærde. "Betaler du - efter din egen mening - for meget i skat?" - Nej, vi får noget for vores skat i Danmark, men jeg kan godt opleve det som dødeligt uretfærdigt, at jeg for en mødeaften i Borgerrepræsentationen kun får cirka 130 kroner udbetalt, når honoraret er på cirka 600 kroner. Det gælder også de penge, jeg har tjent på min bog. Når man betaler 62 procent af, hvad man tjener - inklusiv arbejdsmarkedsbidrag - så er det for meget. Men 50 procent ville være ok. "Hvad er det bedste/fornuftigste eller vildeste, du nogensinde har brugt penge på?" - Det fornuftigste var at få mit eget pas, da jeg sidste år rejste til USA. Det vildeste var at købe den samme lejlighed tilbage to gange. For 300.000 kroner i 1994 da jeg første gang forlod Hans, og siden for 700.000 kroner ved skilsmissen i 1998. Der er desværre såkaldt "hjemfaldspligt" på lejligheden, så jeg blev nødt til at betale Københavns Kommune 182.000 kroner ekstra for at få lov til at beholde den i yderligere 12 år. Men jeg elsker den lejlighed - selvom den koster næsten 8000 kroner om måneden. "Hvad synes du om talemåder som "penge vokser ikke på træerne", "penge er roden til alt ondt" og "penge er ikke noget, man taler om"?" - Jeg klatter ikke selv mine penge væk, og jeg er meget opmærksom på, hvor jeg kan spare. Jeg har også opdraget mine børn til at være bevidste om, hvad penge er værd. Hvis de plagede om noget som mindre, forlangte jeg, at de selv skulle betale det ud af deres lommepenge. Det ville bevise, om det var en fiks idé. Bagefter kunne det godt ske, at jeg alligevel stak dem beløbet. Penge kan være roden til meget ondt, hvis man låner penge ud. Man låner dem til en ven, men skal måske kræve dem ind hos en fjende. "Er du nogensinde kommet uventet til en større sum penge? Hvordan påvirkede det din tilværelse?" - Jeg fik sidste år pludselig et "Humørlegat" på 10.000 kroner fra en privat fond i Herning, hvor jeg havde holdt et foredrag om min bog. Det var et dejligt skulderklap, som betød, at jeg kunne tage til Washington og at besøge min gamle veninde. Så det var egentlig kun flybilletten, jeg skulle bruge penge på, for vi delte udgifterne til mad. Desværre kom jeg hjem på krykker, da jeg brækkede foden halvanden dag, inden jeg skulle hjem. Jeg havde sparet rejseforsikringen til hospitalshjælp. "Hvordan skulle dit liv se ud, hvis dine økonomiske ressourcer var ubegrænsede?" - Det konstante økonomiske pres ville lette! Det ville være sådan "Åh, nu behøver jeg ikke længere at bekymre mig om pengene slår til i næste måned". Bare dét, at skulle købe jule- og fødselsgaver til otte børn, svigerbørn og børnebørn, er i dag en belastning. Men selvom jeg ikke skulle bekymre mig om min økonomi, ville jeg nok egentlig ikke ændre mit liv i det væsentligste. Nu er det for længst blevet en livsindstilling at være opmærksom på pengene. -

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...