Lokalpolitik

Stol aldrig på en renegat

Når en politiker tænker mere på genvalg, end på at få sine holdninger igennem, er det måske på tide, at vedkommende stopper

Disse kloge ord kom jeg til at tænke på forleden, da Louise Frevert tonede frem på skærmen som ny frontfigur for midterpartiet Centrumdemokraterne. For få år siden var hun borgerrepræsentant for det Konservative Folkeparti. For få måneder siden var samme Frevert ledende medlem af Dansk Folkeparti. For få dage siden var hun med i en arbejdsgruppe omkring oprettelsen af et højreorienteret parti bestående af blandt andet gamle fremskridtsfolk. Og altså i dag CD¿er. Hvad med i morgen? Nu er tilfældet Louise Frevert desværre langt fra det eneste, som er med til at fremme politikerleden herhjemme. Året har været fyldt med spektakulære partiskifter. Mit eget parti har desværre både modtaget og afleveret. Til Karen Jespersens forsvar kan dog siges, at hun ikke har skiftet som folketingsmedlem, og at hun ved næste valg kæmper med åben pande. Det samme kan desværre ikke siges om de to nu tidligere Venstrefolketingsmedlemmer Leif Mikkelsen og Inge-Lene Ebdrup. Det havde været mere klædeligt, at de to nye Khader-proselytter havde gjort som Karen Jespersen: Trukket sig. Givet plads for deres suppleanter og dernæst kæmpe for deres nye parti. I foråret var det så Ny Alliance, der opstod. Naser Khaders, Anders Samuelsens og Gitte Seebergs akrobatnumre er velbeskrevne. Tilbage sidder kun de frustrerede vælgere, der stemte på dem som Konservative og Radikale. Rundt omkring i landet sidder flere lokale politikere, som desværre også på det seneste har skiftet medlemskaber over natten, og pludselig har ¿set lyset¿ i Ny Alliance. I Århus har Socialdemokratiet og de radikale pludselig rent flertal, efter at byrådet har gennemført en række ¿partihop.¿ Også her må vælgerne bare se måbende til, alt imens de lokale politikeres sjæl efterhånden er til salg for hvad som helst. Historisk giver alle disse mere eller mindre elegante krumspring da heldigvis sjældent pote i det lange løb. Hvem husker i dag navne som Hugo Holm, John Arentoft, Hans Erenbjerg, Ole Donner og Asger Lindinger? Jo både først- og sidstnævnte er kendt, men for alt andet end politik. Ja, selv Mogens Glistrup havde svært ved at få fodfæste, efter han var sprunget fra Fremskridtspartiet. Den mangeårige socialdemokrat Erhard Jakobsen, holdt ¿den kørende¿ i mange år. CD startede med en overløber, og ser nu også ud til at gå i graven, med en af samme slags ved roret. Men hvorfor er alle disse politikeres sjæl til salg for laveste bud? Hvorfor ser de stort på det grundlag, de mødte vælgerne på? Hvis de virkelig brænder for at føre deres politik ud i livet, var de vel blevet på det grundlag, de er valgt på. Guderne skal vide, at også jeg tit er uenig i mit partis politik. Men jeg deler grundholdning med tusindvis af andre Venstre-medlemmer og har masser af muligheder for at præge politikken. Det sker på landsmøder, udarbejdelse af partiprogrammer, opstilling af kandidater og så videre. Denne mulighed skulle mine to nu forhenværende partifæller måske have brugt inden de konverterede. Hvis vi ser lidt tilbage i danmarkshistorien, havde både Jens Otto Krag og Per Hækkerup, som hadede hinanden af et godt ord, sikkert lyst til at springe til et eller andet. Men de tog kampene internt i partiet. De havde samme grundholdninger. Holdninger, som de var valgt på. Længere tilbage i historien finder vi de tre Venstre-statsministre Niels Neergaard, Klaus Berntsen og J.C. Christensen, som i over et kvart århundrede bekæmpede hinanden af al kraft. Men de tre var valgt på samme holdninger. Det overskyggede deres uenigheder når det gjaldt. Og alle tre nåede at beklæde landets højeste post. Skal tilliden til det politiske system bevares, er det vigtigt, at flere politikere tænker som de gamle kæmper. Nemlig kæmpe for det grundlag, man er valgt på. Og de mange politikere, der bare ser vælgerne som ¿stemmekvæg¿ og shopper rundt mellem partierne, skulle måske lytte lidt til den tidligere norske statsminister, Kåre Willochs¿ gode råd til vælgerne. ¿Stol aldrig på en renegat¿. [ Peder Christensen, Hjedsbækvej 309, Suldrup, er byrådsmedlem (V) Rebild Kommune. E-mail: bpech@rebild.dk