Tyverier

Stole for 700.000 stjålet

ODENSE:Ukendte tyve har stjålet 187 designerstole fra byggebranchens udstillingscenter ByggeCentrum i Middelfart. Stolene har en samlet værdi på omkring 700.000 kroner. Det oplyser TV 2/FYN. Stolene er designet af Arne Jacobsen og er et yndet mål for indbrudstyve. For to dage siden blev rådhuset i Munkebo bestjålet for 31 Arne Jacobsen-stole. Tyveriet i Middelfart er foregået mellem lørdag eftermiddag og søndag morgen. Tyvene har fjernet listerne på en rude og er på den måde kommet ind i den spisesal, hvor stolene stod. /ritzau/