Tyverier

Stole stjålet fra kontorlokaler

DRONNINGLUND: 24 stole, der er efterligninger af stolen 7’eren, er stjålet fra et kontor lokale på Stationsvej i Dronninglund. Stolene er lilla, hvide og blå. Indbruddet er sket mellem onsdag klokken 16.15 og torsdag klokken 6.30. Tyven eller tyvene er kommet ind ved at bryde et vindue op. BRØNDERSLEV: En 21-årig mand fra Århus mistede i går ved 14.30-tiden herredømmet over sin bil, mens han kørte på Hirtshals-motorvejen mod syd. Ved afkørslen ved Brønderslev C fik han problemer med bilen, og han kom ud i rabatten og rullede rundt. Manden blev bragt til Aalborg Sygehus Syd. Politiets teori er, at manden er kommet ud i midterrabatten, og under opretning af bilen har drejet lidt for skarpt. HJALLERUP: Fra Præstegårdshaven i Hjallerup er stjålet en metalgrøn Mazda 323 med indregistreringsnummeret LZ 20.434. Bilen stod aflåst på parkeringspladsen, hvorfra den er stjålet. Der er i Hals fundet papirer, der lå i bilen, men det har kun givet politiet et spinkelt spor. RAVNSTRUP: Fra en ejendom på Bjørnbækvej i Ravnstrup er stjålet en motocrosser. Der er tale om en hvid-rød Honda, model CR 250, årgang 1994. Crosseren har ingen nummerplader. Politiet mener, at tyven må have vidst, at motocrosseren var på ejendommen. Den stod i en staldbygning, gemt bag nogle effekter. Tyveriet er sket mellem 3. og 27. juli. DRONNINGLUND: Nogle hudplejemidler er stjålet ved et indbrud i forretningen ”Forkæl dig selv” i Slotsgade i Dronninglund. Hoveddøren er brudt op med et koben. Der er stjålet en større mængde varer, men hvor meget, der er tale op, er ikke endeligt gjort op.