Stolene smitter af

29. september 2002 08:00

?Fornylig fortalte en læser om sine problemer med havemøbler i aluminium, som smitter af - og det har medført følgende breve: Til Kjeld Bjerre Når andre end jeg er i den uheldige situation at have et sæt hvidmalede, vejrbestandige, støbte aluminiumsmøbler, der smitter af, kunne jeg også godt tænke mig at vide på hvilken måde, der kan gøres noget På mit cafébord er malingen endog ved at skalle af. Men det værste er de kridtlignende aftryk, der afslører, at man har været i kontakt med møblerne. Og jeg er måske mere på "Herrens mark", idet jeg har fået møblerne foræret for godt et år siden, og jeg har derfor ingen kvittering. Benedikte Folkmann Jensen Et andet brev om samme emne giver måske svaret: Jeg har købt mine i Jysk Sengetøjslager for to år siden. Her i sommer ringede jeg til og klagede min nød, men de havde ikke fået andre tilsvarende klager på det tidspunkt. De lovede dog at ringe til leverandøren, og det viste sig, at der var en hel sending stole fra densommer (2000) der alle havde ovennævnte problem. De ville gerne give mig pengene tilbage, men tilbød også at jeg kan få det hele byttet til næste sommer, når der kommer en ny sending - der skulle være i orden! Karna Skorstengaard !Jeg har talt med den produktansvarlige hos Jysk Sengetøj, og han fortæller, at de ganske rigtgt har været uheldige med et parti havestole og små cafeborde kaldet Eifel.. De er støbt i aluminium - med krummelurer og gesvejsninger i gammel stil - og de er lakeret hvide. Men malingen holder altså ikke. Den forvitrer og skyller af i regnvejr, ligesom den smitter af på tøjet. Jysk Sengetøj anerkender problemet og er opsatte på at gøre kunderne glade igen - alle kunder, der henvender sig, kan uden viedere få et nyt sæt møbler, som ikke smitter af. Men stammer alle disse møbler fra Jysk Sengetøj? Svaret er: Sandsynligvis. Møblerne er lavet i Kina, og nogenlunde tilsvarernde modeller sælges af andre kædebutikker i Danmark - men de kommer næppe fra samme fabrik, for Kina er et stort land, og det er næsten usandsynligt, at de skulle stamme fra samme parti. Iøvrigt vil jeg tro, at problemet kan klares ved at bløde malingen op med brun sæbe og efter et døgns tid skure, skrubbe og skylle dem. Og så giver man dem en gang hattelak af den billige slags, man kan købe på spray i Jem & Fix og andre steder. Hvis man slutter af med en gang klarlak af den lidt dyrere slags fra en billistbutik, er der endda en god chance for, at det holder ...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...