Stolthed i Løkken

Superbrugsen indviede ekstra 700 kvadratmeter forretning

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

LØKKEN:Mon ikke en salut fra Løkken Kanonlaug fik hjulpet nogle Løkken-borgere og formentlig også nogle turister ud af fjererne søndag morgen, hvor en en stolt bestyrelse og ansatte i Superbrugsen, officielt kunne slå dørene op til den nye udvidelse på 1300 kvadratmer, heraf ekstra 700 kvadratmeter i selve forretningen.

- Det har rigtig stor betydning for Løkken, og jeg er glad for, at man her satser på at lave noget virkeligt godt, i stedet for at lade middelmådigheden råde, sagde borgmeter Arne Boelt (S) inden han klippede snoren og lukkede de ventende kunder ind til slagtilbud, New Orleans Jazz og smurte rundstykker.

- Det har været en spændende proces og det har set kaotisk ud med hele gulvet gravet op herinde. Men nu er vi i mål og det er et fantastisk resultat, fastslog uddeler Mogens Knudsen. Der er investeret 26 millioner kroner i udvidelsen, der sammen med ombygning af p-plads og det nye velkomstcenter med turistbureau fuldender en helhedsplan for området.

- Der er primært kommet mere plads til kunder og til at præsentere varerne i forretningen, for her har været for trangt om sommeren, siger uddeler Mogens Knudsen.

Borgmesteren kunne som indflyttergave love, at kommunen nu vil arbejde målrettet mod at sikre wifi forbindelser i kommunens badebyer.

- Området her ved Superbrugsen og turistbureauet bliver det første sted i kommunen med gratis wifi-forbindelse til gavn for turisterne, sagde Arne Boelt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.