Tolne

Stoltheden sejrer

Peter Christiansen er værkstedsleder på bygge-anlæg på Hjørring Produktionsskole. Det job har han haft i snart 20 år - og han er stolt af de unge, som lærer at mure og lave entreprenørarbejde.

Peter Christiansen hjælper Christoffer Johansen med murerarbejdet. I baggrunden Jesper Jensen. Foto: Bente Poder

Peter Christiansen hjælper Christoffer Johansen med murerarbejdet. I baggrunden Jesper Jensen. Foto: Bente Poder

På væggen i værkstedet hænger en seddel med alle de unge navne. De får en streg for hver dag de kommer for sent. Nogle har få andre mange. - Vi skal lære dem, hvordan det er ude i den virkelige verden. Kommer de ikke, så trækkes de simpelthen i deres skolepenge, forklarer Peter Christiansen. Han viser stolt frem, hvad der i tidens løb af lavet af de unge på værkstedet. - Vi låner engang imellem et stykke undervisningsmateriale udenfor skolen, hvor de unge laver et stykke arbejde for en kunde. Det kan godt tage nogen tid, men de unge er så stolte, når de er færdige, forklarer Peter Christiansen. Christoffer Johansen er 16 år og går på bygge-anlæg-værkstedet. - Jeg kom hertil fra Ny 10. klasse, hvor jeg pjækkede for meget. Så ville jeg gerne prøve murerfaget, og nu søger jeg ind på teknisk skole. Det samme vil 19-årige Jesper Jensen, som kommer fra et efterskoleophold på Tolne Efterskole - Jeg synes, at det er rigtigt fint at gå her. Nicklas Klint Hansen, 18 år, er til gengæld blevet overbevist om, at han ikke vil indenfor murerfaget. - Jeg har tidligere været i malerlære, men syntes ikke, at det var noget for mig. Nu vil jeg indenfor militæret og skal begynde værnepligten til august, siger han.