EMNER

Stop ævl om Vestens skyld

FATTIGDOM:Lad os redde Afrika, skriver Mogens Camre. Ham skulle de have gjort til statsminister i Danmark, så havde socialdemokraterne ikke tabt valget. Camre skriver meget oplysende om Afrikas tilstand. Kaos og elendighed p.g.a. ryggesløse diktatorer og fravær af statslig autoritet. Undertiden virker det, som om humanister til venstre også ønsker det her? Venstrefløjen skulle holde op med alt det ævl om, at Vestens rigdom er skyld i deres fattigdom, og det drejer sig blot om at sende flere penge. Dele rigdommen, som de siger. Men er vi danskere nu også så rige? Mange har stor gæld for at få del i hverdagens daglige goder. Camre mener, at Afrikas problem er et kulturproblem, og Afrika bliver ikke bedre, før de får en anden kultur. Det nytter ikke at sende penge til korrupte demokratier, for uden ordnede stater er bistanden i hovedreglen spildt. Og det virker forbandet at betale skatter til noget, der ikke bliver bedre. Det skulle da helst blive så godt, at alle afrikanere blev hjemme. Vi er jo ikke noget indvandrerland efter dansk lov. Det er da også forbandet at høre på, at der ikke kan blive råd til de gamle i landet, når samme politikere mener, at der er råd til at integrere flere hundrede tusinde. Var det ikke bedre at bruge pengene på dem nede hos dem selv i egne lande. Så var vi da også fri for alt det diskriminationspjat, som de kan bruge til at tilrane sig flere penge og mere indflydelse til en anden livsholdning, som de fleste danskere slet ikke bryder sig om. Da Mogens Camre er medlem af DF, har jeg svært ved at tro, at han får støtte til den politik, selv om mange sikkert vil synes, at den er en støtte værd i stedet for bare at lade stå til. Hvis det er så synd for afrikanerne at være i Afrika, burde de jo alle have menneskeret til at bo her, men så rigt er vort land vel heller ikke, og hvad med plads? Men at vi både skal hjælpe dem her og hjemme virker noget stridt. Sådanne "menneskerettigheder" har mange danskere svært ved at forstå. De burde kæmpe for menneskerettigheder i deres egne lande.