Stop for gratis afhentning af kvas

S ønsker principdebat om, hvor grænsen går for kommunal service

Udgået bevoksning og grenaffald kan hurtigt sætte fut i  brande i sommerhusområder. Her ses mørke skyer over Tversted ved branden tidligere på ugen.Foto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Udgået bevoksning og grenaffald kan hurtigt sætte fut i brande i sommerhusområder. Her ses mørke skyer over Tversted ved branden tidligere på ugen.Foto: Kurt Bering Kurt Bering

FREDERIKSHAVN:Det er slut med gratis afhentning af kvas i sommerhusområder. Et flertal i affaldsselskabet AVØs bestyrelse anført af Socialdemokraterne har besluttet at stoppe den gratis service.

Lokale vognmænd har klaget over ordningen, som de finder er unfair konkurrence.

- Hvis vi virkelig vil pleje det lokale erhvervsliv, så skal offentlige selskaber eller kommunen ikke sætte sig på opgaver, som normalt løses af private, siger Birgit Hansen (S), der er medlem af AVØs bestyrelse.

- Vi synes, sommerhusejerne - ligesom haveejere i villakvarterer - kan slå sig sammen om at leje en container, når de har brug for at få ryddet op.

Principiel debat

Socialdemokraterne lægger samtidig op til en principiel debat i byrådet om, hvor meget kommunen og forsyningsselskaberne skal påtage sig af opgaver, som virksomheder også løser.

- Det er en problemstilling, vi som Socialdemokrater er optaget af, siger Birgit Hansen.

Socialdemokraternes initiativ kommer på baggrund af diskussionen om sommerhuskvas og kommunal plæneklipning og vedligeholdelse af grønne områder for boligforeninger og private.

- Vi synes, der trænger til større gennemsigtighed på området, siger Birgit Hansen.

Miljømæssige hensyn

Brian Pedersen (SF), Jens Porsborg (K) samt medarbejderrepræsentanten Dorthe Andreasen stemte i AVØs bestyrelse for at fortsætte med gratis afhentning af kvas.

Af miljømæssige grunde.

Affaldsselskabet genbruger materialet til biobrændsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.