Stop for lovløshedpå nettet

KØBENHAVN:Hvis en forbruger bliver skuffet over den nye T-shirt, købt på nettet, er der fuld fortrydelsesret i 14 dage og alle pengene tilbage inklusiv forsendelsesgebyret. Imidlertid lever langt fra alle internetbutikker op til reglerne, men Forbrugerombudsmanden og nethandelsorganisationerne vil nu sammen sætte en stopper for lovløsheden på nettet med en ny kampagne frem til 1. maj. Hvis de nethandlende ikke makker ret inden, falder hammeren. - Efter 1. maj har jeg til hensigt at retsforfølge de virksomheder, som fortsat ikke overholder reglerne, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe./ritzau/