EMNER

Stop gale mennesker

Nu må de gale mennesker, der går under navnet Dansk Folkeparti, stoppes.

Nu kan man (i Oslo) se, hvad fremmedhad og nationalisme kan føre til. Det er til dels over for lette ofre lykkedes dem at fremstå som et socialt parti, men det er de ikke. Det er det mest ekstreme nationalistiske højreparti, det nogensinde er lykkedes at komme ind i det danske Folketing. Og det under falske forudsætninger. Jeg læser i øjeblikket en bog med titlen "Fortrængt grusomhed". Den handler om gale danskere, der lod sig hverve til SS og blev kz-vogtere. Det er grusom læsning. Her ser man resultatet af en syg tankegang. En hel nation - og flere til - lod sig blænde af denne ideologi. Denne gale handling i Oslo var tilsyneladende udført af en enkelt mand, men lur mig: Han har sikkert haft hjælpere? I hele Europa blomstrer højrenationalismen. Selv i Tyskland - hvor det ellers er forbudt - blomstrer nynazismen. Stop disse gale mennesker. Nu.