Stop hetz

For tiden føres der en hetz-agtig kampagne mod pelsdyravlere, og dyreværnsforeningen Anima demonstrerer i gaderne med fakkeltog i protest – som de siger - mod forholdene i pelsindustrien.

Anima mener – ifølge NORDJYSKE Stiftstidende (22.1.) – at de forhold, man byder dyrene bl.a. på minkfarme, er regulær dyremishandling. For ikke så længe siden var der nogle dyreværnsaktivister, der brød ind på en minkfarm og begik tankeløst hærværk på stedet ved at slippe dyrene ud af deres bure. Den form for aktivisme kan man ikke undskylde ansvarlige mennesker, lige meget hvor dyrevenlige de påstår, de er. Minkavlerne udfører og tjener til deres daglige udkomme ved lovligt og hæderligt arbejde, heri bl.a. avlsarbejde for at fremavle de bedst mulige pelsdyr. At uansvarlige mennesker under dække af at være dyrevenner slipper minke ud i det fri, er på alle måder en skadelig handling såvel for dyrene som for minkavlerne. Farmerne bliver påført urimelige og store tab ved den uansvarlige handling. Først det meningsløse arbejde med at indfange de undslupne dyr; dertil vel det mest skammelige, at det kontrollerede avlsarbejde, der var i gang for at forbedre skindene, bliver ødelagt, fordi dyrene, hvis og når de indfanges, ikke er umiddelbart genkendelige. De undslupne dyr, der ikke hurtigt bliver indfanget, vil gøre stor skade ude i naturen, hvor de ikke er vant til at færdes og finde føde. Det er vanskeligt til det umulige at få øje på noget dyrevenligt ved en sådan uansvarlig handling, det er at slippe mink ud af deres bure. Det er overhovedet vanskeligt at finde en fornuftig begrundelse for, at dyreværnsaktivister fører hetz mod nogen form for pelsdyravl, enten det er mod minkfarme, rævefarme eller hvilke farme der findes. Alle de dyr, som vi i dag betragter som husdyr og i århundreder har gjort det, var oprindeligt vilde dyr, som hver efter sin art fandt føde, hvor den var at finde. For at få gavn af de vilde dyr, måtte vore forfædre jagte dem for på den måde at skaffe sig føde, og var det en vild ko, man nedlagde, benyttede man selvfølgelig også dens hud til forskellige formål, og man anvendte også hornene og klovene og lavede redskaber af materialet. Men vore forfædre kunne bruge hovedet og fandt ud af at indfange okser, svin, fjerkræ m.fl. og holdt dem som husdyr. Derved slap de for at gå på jagt efter føden. Ja, alle tænkelige former for dyrehold medførte, at dyrene også blev udnyttet i levende live; man fik mælk fra køerne, uld fra fårene, æg fra hønsene og hestene blev anvendt som trækkraft og som ridedyr. Gennem umindelige tider har landmænd drevet avl på alle deres husdyr for at fremavle de bedste og smukkeste eksemplarer, og det har de demonstreret på årligt tilbagevendende dyrskuer. Forudsætningen for, at mennesker – både før og nu – kan praktisere dyrehold og udnytte dyrene, er naturligvis, at man passer dem med nødvendig ædelse og passende ophold. Det gælder også pelsdyravlere. Der kan ikke være den store forskel på, om man holder kvæg og høns eller man holder mink, ræv eller hund. Det er blot et spørgsmål om at passe dyrene efter gældende regler. Mens jeg sad og skrev dette, hørte min kone en udsendelse i radioen om minkavl; her blev der fortalt, at der i Danmark hvert år avles 14 millioner af disse dyr, heraf de fleste i Vestjylland. Der må altså være rigtig mange mennesker, der har deres arbejde inden for pelsdyrbranchen. Enten der er tale om kvægavlere, svineavlere, kyllingeavlere eller hesteopdrættere, skal de selvfølgelig behandle deres dyr efter gældende lov. Det samme gælder naturligvis pelsdyravlere. Men det kan ikke være rimeligt, at noget menneske – der måske ikke kan tåle at se en gris blive slagtet eller en død mink blive flået, men som ønsker at kalde sig dyrevenlig – demonstrerer sin påståede dyrevenlighed ved at bryde ind på fremmed mands grund og dér begå knap så begavet hærværk.