EMNER

Stop illoyal hetz

DF-medlemmer har af deres partitop så godt som helt frie tøjler til at jagte De Konservative ministre og folketingsmedlemmer.

DF:DF-medlemmer har af deres partitop så godt som helt frie tøjler til at jagte De Konservative ministre og folketingsmedlemmer. Noget i denne retning udtrykte den politiske medarbejder, Kaare R. Skov, fra TV 2 forleden. Denne holdning fra den dygtige tv-reporter kan de opmærksomme danskere bekræfte. Det går nu op for den anstændige del af vælgerne, at jagten fra DF"s side er gået langt over gevind. Danskerne gider simpelt ikke den hetzagtige DF linje. DF vil ud ad gerne fremstå som en del af regeringens parlamentariske grundlag. Samtidig siger DF-partilederen at, ”man jo ikke må glemme, at DF også er i opposition til regeringen”. Altså vil partiet gerne have indflydelse, men vil også kunne komme med stribevis af kritikpunkter, primært mod konservative ministre. Det til trods for at DF selv har indgået politiske forlig. At Venstre-manden Preben Rudiengaard springer på denne limpind er ganske uhørt, men måske ikke så overraskende. Det er dog illoyalitet så det klodser. Opførslen er hel ude i hampen, for nu at bruge Rudiensgaards egen, ofte brugte udtryk. Lidt professionalisme kunne efterlyses. Hvorfor udtrykker Rudiengaard ikke en eventuel kritik i en venlig samtale med sundhedsministeren? Svaret er selvfølgelig, at det jo ikke ville give presse for Rudiengaard. Retorikken er en nøjagtig kopi af DF's usympatiske og billige opførsel. Jeg troede ærligt talt, at venstrefolk var lidt mere sobre og anstændige i deres opførsel. Men man blev desværre skuffet, hr. Rudiengaard. Vi har dog en Venstre-statsminister, der sammen med mange andre borgere har tillid til den konservative sundhedsminister.