Stop lidelser - forsøg gør ingen nytte

DYR: For et par år siden læste man om mange ulykker p.g.a. et acne-middel, der hed Accutane eller Roaccutane. Det havde ødelagt meget for mange brugere, og det hed sig, at man burde passe meget godt på og ikke ødsle med udskrivning. Nu er der igen tale om store skader p.g.a. midlet. "Jamen", vil folk nok sige, "blev det da ikke, ligesom alt muligt andet, der sælges på apoteker, sikkerhedstestet på dyr?". Jo, det gør det da, for de folk, der udvikler den slags og gerne vil sælge det, så de kan tjene penge, har jo netop selv indbildt lovgiverne, at nye medicinske præparater kan testes på dyr. Det tror politikerne så på, og det giver man besked på ved lov. Men denne blinde tillid til dyreforsøg har sandelig kostet rigtig mange mennesker livet og førligheden, helt bortset fra dyrene, der jo aldrig slap ud fra laboratoriet igen. Der er fremlagt omfattende dokumentation for mange af de store ulykker, der er sket, fordi man har stolet på resultaterne af dyreforsøg. Jeg kan nævne den helt store ulykke, Thalidomid, der udløste Tysklands største kriminalsag (læs nærmere i bogen "Mord på uskyldige"). Der er SMON-skandalen, og der var DES-børnene: Her fik vordende mødre recept på et noget så storartet middel, der skulle tages under svangerskabet. Midlet hed Diethylstilboestrol. Der fødtes et stort antal piger med en aldrig før set kræftform i kønsorganerne. De døtre ville aldrig kunne føre et normalt liv. Der blev dannet en sammenslutning, "Desdøtrene", der kæmpede for erstatning p.g.a. ulykken. Også om dette kan man læse i nævnte bog. Faktisk har der været mange katastrofer p.g.a. denne blinde tillid til resultaterne fra dyreforsøg. Det er jo grotesk, og der er da også verden over tusinder af samvittighedsfulde læger og forskere, der totalt undsiger denne sære, uvidenskabelige forskningsmetode. Nævnes kan også de utallige giftighedstests, der foretages for at finde ud af, om alverdens kemikalier vil være farlige for mennesker. Også her synes ikke så lidt at være gået galt. Vi kan tænke på malersyndromet. Man havde jo tester på dyr. Jo, god morgen, ikke desto mindre fik tusinder deres liv ødelagt af skader på deres hjerne. Alt dette kunne have været undgået, hvis man havde været forsigtig og ikke have stolet på dyreforsøg. Dyrenes store lidelser i laboratorierne hjalp ikke mennesker. Tværtimod. Tilbage til midler mod uren hud. I stedet for straks af skaffe sig et eller andet kunstigt præparat kunne man glimrende have forsøgt sig med en kostændring. Dette hjælper i rigtigt mange tilfælde. Og der er også naturmidler mod uren hud, midler, der ingen skade gør. I det hele taget synes menneskene at have en klippefasttro på, at "lægen nok har noget, vi kan få skrevet op". Javel - lægen følger patientens ønsker og "skriver noget op". Men alt for mange glemmer, at symptomdæmpende midler jo ikke er helbredende midler. Vi må komme frem til, at man forebygger, hvilket altid er tusind gange bedre end at forsøge at genoprette.