EMNER

Stop myrderierne i Gaza

GAZA:I går morges var jeg tæt på at få morgenmaden galt i halsen. Årsagen var udviklingsmister Ulla Tørnæs' udtalelse om, at hun ville have undersøgt, om Danmark burde kræve erstatning for Israels bombardement af bygninger, som Danmark havde finasieret med udviklingsbistand, eksempelvis et hospital opført af Dansk Røde kors. En vildfarelse som statsministeren senere på dagen klart fik hende ud af. Det var efter hans udtalelse slet ikke aktuelt. Det kunne Danmark kunne ikke drømme om. Det, jeg er chokeret over, er, at det officielle Danmark først mener, det er betimeligt at reagere, når det går ud over vore økonomiske investeringer. Jeg mener, det ville have været mere klædeligt, vi havde reageret på det uhyrlige folkedrab, som efter min mening foregår hver dag i Gaza, af Israel. Vel at mærke mens størstedelen at verdens lande, inklusive Danmark, undlader at løfter et øjenbryn. Det er en møgbeskidt krig, og jeg køber ikke argumentet om, at Israel er i sin gode ret på grund af nogle raketter affyret mod områder i Israel. Det er selvfølgeligt ikke i orden at palæstinenserne gør det, men hævnakten fra Israel er alt for voldsom. Gaza er i forvejen holdt i et jerngreb af Staten Israel, med blokader, økonomisk kvælergreb mod den lille stat samt forhindring af nødvendig nødhjælpsarbejde. Ved krigens - eller skal vi ikke hellere kalde det overgrebets - start kastede Israel flyveblade ned, som opfordrede palæstinenserne til at søge til skoler, hvorefter man bombede internationale skoler og hospitaler. Dog undskyldte man sig med, at det var uheld. Nu ved de fleste nok, at teknologien i dag er så langt fremme, at man kan præcisionsbombe, hvis der er det, man ønsker. Det har Israel åbenbart ikke ønsket. Jeg har gransket meget over, hvordan det kan være, at nogle stater, (Israel) får så lang snor. Jeg vil påstå, at verdenssamfundet, som det er så moderne at bruge som undskyldning, når man griber ind i konflikter andre steder i verden, ville have grebet ind for længe siden over alle andre stater i verden. Nu kunne man måske få det indtryk, at jeg støtter palæstinensernes brug af selvmodsbomber. Det er ikke tilfældet, men det er alt for voldsomt, hvad Israel har gang i. Der er dræbt over 900 pallastininserne, og de fleste er civile borgere, heriblandt børn og kvinder. Hvorimod antal dræbte israelere vel kan tælles på to hænder. Der finder jeg ikke er rimeligt. Så Danmark, Europa og alle verdens andre lande, stop myrderierne i Gaza.