Stop personsager

EMNER 1. december 2011 05:00

POLITIKERE: Mine bange anelser blev desværre ikke gjort til skamme. Nu skal departementschef i Skatteministeriet vaskes ren. Naturlig ting at få ind i Helle Thornings skattesag fem dage før valg (på trods af, at Thorning var frikendt!), godt hjulpet af Morgenavisen Jyllands-Posten. Skyldes det politisk redaktør Ralf Pittelkow? Min anbefaling: Boykot avisen. Har selv holdt den i mange år og var glad for den. Stoppede, da jeg ikke synes, at det er en seriøs avis længere, ikke uafhængig af partipolitik. Hvorfor alt det postyr om Ole Sohns fortid for 20 år siden? Karen Jespersen (Pittelkows kone) skiftede fra DKP til dengang VS til S og blev minister for derefter at skifte til V. Man har et standpunkt, til man tager et andet. Oppositionen var saglig og udøvede ikke chikane. Jeg synes ikke om alle de personsager bare for at chikanere modparten - disse personer er ikke værdige til at stå på en stemmeseddel. Nu senest sexchikane - fej for egen dør! Hvad med V-politiker, der belurer i svømmehal, husker ikke hvem, det ligger langt fra mig at snage i folks privatliv (julefrokost for et år siden). Tænk at bruge Folketingets spørgetid til gang på gang at stille de samme spørgsmål. Tænk, det er man tvunget til at være med til at finansiere? Bliver I aldrig klogere?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...