Fiskeripolitik

Stop selvisk opførsel

Udenfor offentlighedens og mediernes søgelys raser der krig i disse dage. Krigen drejer sig hverken om penge, land eller energiressourcer. Det er derimod den nordatlantiske makrel, der strides om.

I 2011 tildelte Færøerne sig selv en makrelkvote på 150.000 ton svarende til 75 procent mere end i 2010 og fem gange så meget som landets kvote under en tidligere international fiskeriaftale. Island har heller ikke holdt sig tilbage. Tidligere havde Island intet makrelfiskeri af betydning, men i 2008 fik varmere temperaturer makrellen til at svømme længere nord end nogensinde før. Det fik islændingene til at tildele sig selv en samlet kvote på 147.000 tons makrel. Dermed fanger Færøerne og Island tilsammen godt 300.000 tons makrel mere end den anbefalede fangstmængde. Forskere vurderer, at hvis overfiskning af denne kaliber fortsætter vil makrelbestanden falde under det bæredygtige niveau allerede i 2014. EU har sammen med Norge fordømt de nordatlantiske landes selviske opførsel, og man forsøger i disse dage at nå til enighed om en mere bæredygtig kvote for næste sæsons fiskeri. Hvis diskussionerne ikke lykkes, har Kommissionen allerede varslet, at Islands medlemskab af EU kan komme i fare, ligesom man overvejer at indføre importforbud mod visse islandske fiskeriprodukter efter norsk eksempel. Jeg velkommer Kommissionens hårdere linje, for vi kan ikke acceptere, at lande giver sig selv større kvoter efter forgodtbefindende og i strid med internationale aftaler. Selv i disse økonomiske trængte tider, er Færøernes og Islands opførsel meget kortsigtet. Fortsætter de deres plyndring af farvandene, vil der blot om få år ikke være flere fisk tilbage at fiske og dermed vil grundlaget for en stor del af deres indkomst være forsvundet. Derfor kan de største tabere af makrelkrigen ende med at blive dem selv.