Stop skal fastholdes - ellers går det galt

Skattepolitik 7. juni 2003 08:00

SKAT: Folketinget har netop truffet en historisk beslutning om at give danskerne reelle skattelettelser. Skatten på arbejde sættes ned, og der er ingen skatter, der stiger. Dette kommer oven i regeringens skattestop, der i forvejen har stoppet de evindelige stigninger i skatterne og afgifterne på vand, gas, olie, benzin, ejerbolig m.v. En sådan historisk begivenhed er en god lejlighed til at reflektere lidt over de politiske forskelle i Folketinget. Det er så populært at sige, at partierne efterhånden ligner hinanden så meget, at det også kan være lige meget. Det er jeg ikke enig i - og slet ikke på skatteområdet. Forskellene er blevet grundigt understreget i den seneste tid. Således slog Socialdemokratiet under Folketingets afslutningsdebat forleden igen fast, at skattestoppet ikke er deres kop te. Socialdemokratiets politiske ordfører Frank Jensen truede direkte boligejerne: Skattestoppet for boligejerne blive ophævet, hvis socialdemokraterne får magt, som de har agt. Den socialdemokratiske udmelding viser klart, at skattestoppet skal fastholdes. Ellers går det galt. Socialdemokratiets skattepolitik byder ikke på reelle skattelettelser kun udsigtsløse skatteomlægninger, hvor boligejerne altid står for tur. I disse pinsedage er det derfor værd at kigge lidt på, hvad den sidste socialdemokratiske skatteomlægning – Pinsepakken - egentlig betød for et par helt almindelige familier. Selv om den statslige indkomstskat er sat ned, har de fleste familier nemlig betalt betydelige summer mere i skat siden Pinsepakken i 1998. En funktionærfamilie med 2 børn, ejerbolig til 1,4 mio. kr. og bil har betalt ca. 65.000 kr. i merskat i perioden 1998-2002. En HK/SID familie med 2 børn og bil samt ejerbolig til 500.000 kr. har betalt ca. 25.000 kr. mere i skat fra 1998-2002. Det skyldes, at Socialdemokratiet lavede den midlertidige, individuelle pensionsopsparing om til en skat. At Socialdemokratiet svigtede kommunerne, som satte de kommunale skatter i vejret med i gennemsnit ca. 1 procentpoint. Og at Socialdemokratiet forhøjede en række grønne afgifter og forbrugsafgifter. Det er især boligejerne, der har stået for skud. Med sænkningen af rentefradraget til ca. 33 pct. skal boligejerne i dag selv betale to tredjedele af renteudgifterne mod ca. halvdelen for kun få år siden. Hertil kommer, at ejendomsværdiskatten ikke som lejeværdien falder i takt med, at skatteværdien af rentefradraget sænkes. På den måde rammer sænkningen af rentefradraget hårdere ved denne skattereform end ved tidligere reformer. Pinsepakken er den hidtil "hårdeste" skattereform for boligejerne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...