Stor aktivitet hos Svenstrup-seniorer

På rundturen i Aalborg/Nørresundby besøgte deltagerne også Vestre Fjordpark. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
På rundturen i Aalborg/Nørresundby besøgte deltagerne også Vestre Fjordpark. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Efterår-sæsonen er kommet rigtig godt i gang hos Svenstrup Seniorer, som allerede har haft to arrangementer.

Først var 64 medlemmer på en helt formidabel tur rundt i Aalborg/Nørresundby, hvor vores guide Henning G. Jensen viste os en del af alt det, der er blevet bygget i byen. Vi kom vidt omkring - vi så først den nye havnefront i Nørresundby, fortæller Poul Bøgehøj, formand for Svenstrup Seniorer.

- Vi kørte videre til Grønlands-havnen og fik fortalt om de mange aktiviteter der sker derude, tilføjer han.

Der blev drukket eftermiddagskaffe i den nye fjordpark. Den nye havnefront blev besøgt, og turen gik videre til Eternitgrunden. Her havde mange af deltagerne i turen leget som små. Turen gik videre til Universitetsbyen, og turen sluttede i Vejgaardhallen, hvor der blev serveret dansk bøf og citronfromage for deltagerne.

Næste arrangement var tøjsalg ved Pasgaard.

10. oktober er der hyggeeftermiddag, hvor deltagerne plejer at synge sammen. Men denne gang kommer Majbrit Post og underholder. - Det skal nok blive godt.

- Alle, også ikke-medlemmer, er meget velkomne til vore arrangementer i Højvanghallen, fortæller Poul Bøgehøj.

31. oktober er der bankospil i Højvanghallen, og 25. november er der en juletur til Fussingø Slot ved Randers.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden