Stor angriber stadig i spil
Anicet Eyenga bliver i Hobro nogle dage

Jonas Dal har nu fået to forstærkninger, men ser yderligere en angriber an. Arkivfoto: Lars Pauli
HOBRO:Torsdag aften sikrede Hobro IK sig deres anden markante forstærkninger i bestræbelserne på at blive endnu en sæson i Alka Superligaen, da klubben hentede kontraktløse Mikkel Beckmann på en halvanden årig aftale - tidligere i transfervinduet hentede man Mikkel Thygesen i Brøndby.
Men Hobro kan få tilgang af endnu en offensivspiller.
Hobro havde tre prøvespillere med i onsdagens testkamp mod Skovbakken. To af spillerne er blevet vejet og fundet for lette, mens den tredje får endnu nogle chancer for at bevise sit værd.
Den britiske angriber James Duncan Keene samt den franske midtbanespiller Blastel Koussalouka er sendt videre med uforrettet sag, mens Anicet Eyenga fra Cameroun får en ny chance for at vise, at han er manden, der kan erstatte Emil Berggreen i angrebet.
- Han bliver her og træner med i nogle dage, så vi kan få et lidt større indtryk af, hvad han kan levere, end det vi så i kampen mod Skovbakken, forklarer træner Jonas Dal.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.