Brønderslev

Stor begejstring blandt deltagere på Julsølejren

Der var gang i den på lejren - hele tiden.privatfoto

Der var gang i den på lejren - hele tiden.privatfoto

BRØNDERSLEV:FDF Brønderslev er lige vendt hjem fra en fantastisk oplevelse på FDF’s Friluftscenter Sletten ved Silkeborg søerne – FDF Julsølejr 2006 med flere end 12.000 deltagere fra hele landet og besøgende fra udlandet. - Vi har boet i telte, lavet mad over bål, bygget vores lejr op i reb og rafter, gøglet, været på løb m.m. og levet under åben himmel i 10 skønne dage. Børnene har på de sjove løb og gennem skøre aktiviteter været ude og opdage nye sider af dem selv, deres venner og omverdenen. To af de helt store oplevelser på FDF Julsølejr 2006 var det store natlejerbål fredag og den store gudstjeneste søndag. Natlejerbålet foregik efter ”fælles fredag” som var et stort løb for alle deltagere. Her kom de rundt på hele det store område ved Sletten og sluttede på den store lejrbålsplads til underholdning med bl.a. et kæmpe lysshow. Til gudstjenesten var godt 20.000 mennesker samlet foran den store scene, da der også var officiel besøgsdag. Det giver noget helt specielt at være så mange mennesker med samme interesse samlet på et sted, og børnene udtrykte da også, at ”det var det fedeste”, de havde oplevet længe.