Advokatvirksomhed

Stor bøde til advokat

KØBENHAVN:For 10. gang skal en advokat fra Solrød Strand af med en bøde for ikke at have passet sit arbejde. Advokatnævnets nyeste afgørelse - en bøde på 30.000 kroner - skyldes, at advokat Hans-Erik Andersen forholdt sig passiv i en sag, hvor hans klienter mente, at der var mangler ved deres nybyggede hus. Mellem marts 2008 og juli 2008 foretog han sig intet i sagen. Det er også i strid med god advokatskik, at advokaten ikke straks udleverede papirerne i sagen til den nye advokat, som klienterne havde henvendt sig til, mener nævnet. Andersen har fået ni andre bøder siden 1998, og derfor ryger den nye bøde op på 30.000 kroner./ritzau/