Stor efterspørgsel efter ledige

Flere virksomheder medbragte konkrete jobtilbud til pressemøde

Job­cen­ter­le­der Hel­ge Thiim i sam­ta­le med Thomas Sø­gaard, værk­fø­rer hos plast­virk­som­he­den Induflex i Støv­ring. 
Foto: Jens Mor­ten

Job­cen­ter­le­der Hel­ge Thiim i sam­ta­le med Thomas Sø­gaard, værk­fø­rer hos plast­virk­som­he­den Induflex i Støv­ring. Foto: Jens Mor­ten

REBILD:Blandt de mange repræsentanter for lokale virksomheder, der i øjeblikket efterspørger ledig arbejdskraft, var ved pressemødet på rådhuset i Støvring blandt andet Thomas Søgaard, værkfører hos plastvirksomheden Induflex i Støvring. - Vi står i øjeblikket akut og mangler to CNC-operatører. Men det er utroligt svært at skaffe de rette, fordi rigtig mange andre lokale virksomheder netop efterspørger denne faggruppe. De fleste ledige bliver også ofte støvsuget af virksomheder i Aalborg, fortæller Thomas Søgaard med en smule beklagelse i stemmen. Det er dog ifølge værkføreren ikke på grund af en højere løn eller mere spændende faglige udfordringer, at ledige CNC-operatører søger job der. - Sidstnævnte kan vi også tilbyde i vores virksomhed. Jeg tror mere at årsagen er at virksomhederne i Aalborg er større, ældre og dermed mere kendte i folks bevidsthed, tilføjer han. Fire ledige elevpladser Til stede ved præsentationen af jobcentrets nye initiativ var også Mette Bonderup, direktør for Hotel Comwell Rebild Bakker. - Vi har indtil nu i jagten på ledig arbejdskraft haft et rigtig godt samarbejde med jobcentret her i Rebild Kommune det sidste års tid. Hotellet har i øjeblikket omkring 50 ansatte, og rent aktuelt efterspørger vi adskillige unge tjenerelever. Helt præcist står fire ledige elevpladser klar til besættelse allerede fra i morgen tidligt, lyder tilbuddet fra hoteldirektøren. Hun giver den lille ungdomsårgang den væsentlige skyld for problemerne, men kan på samme tid glæde sig over at der ikke er problemer for hotellet med at skaffe det nødvendige antal kokkeelever og fastholde dem i jobbet som udlærte. - I den forbindelse tror jeg det betyder meget at de unge ansatte på hotellet inklusiv løsarbejderne næsten udgør en selvstændig gruppe, der rent socialt har et rigtig godt indbyrdes sammenhold, pointerer Mette Bonderup.

Forsiden