Stor fødselsdagfest i Spiloppen

4 års jubilæum fejret med kagemand til alle sfo-børn og deres forældre

EMNER 8. september 2004 06:00

NØRAGER: I går kunne de 75 sfo-børn sammen med de seks ansatte i Spiloppen i Nørager fejre fire års fødselsdag, og det skete med manér. - På en måde er fire år jo ikke noget særligt, og vi har aldrig tidligere fejret dagen. Men børnene har i lang tid været opsatte på at markere fødselsdagen med en stor fest, fortalte Jimmie Lønsmann, leder af Spiloppen siden 1. januar i år. Byens bagermestrer havde i dagens anledning kreeret en to meter lang pyntet kagemand, så der var sikret rigeligt med portioner både til de mange børn og deres inviterede forældre, søskende og bedsteforældre. - Vi håber på en hyggelig eftermiddag med over 200 deltagere, proklamerede Jimmie Lønsmann, inden han var klar til at holde en kort velkomsttale. De mange børn omkring det store kagebord var utålmodige, men først skulle de pakke fire gaver ud samt igennem fødselsdagssangen. Udvalgte børn pakkede gaverne op, og det viste sig at være et stort 28 tommer farvefjernsyn, et videoapparat samt en dvd-afspiller og dvd-filmen Løverens Konge. - Indtil nu har vi lånt skolens udstyr og har derfor stået bagerst i køen. Så dagens gaver til børnene er købt af egen kasse, så vi fremover også har mulighed for at se egne videoptagelser, pointerede sfo-lederen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...