EMNER

Stor fødselsdagsfest i Børnebakken

FREDERIKSHAVN:Tirsdag 1. april fylder Børnebakken 10 år. Det skal fejres med en stor fest for alle børnehavens 71 børn, deres søskende og forældre. Fra kl. 6 til kl. 9 vil der være rundstykker, kaffe og kakao til alle børn, forældre, søskende og personale. Hele formiddagen er der lagt op til masser af sjov. Børnebakken får besøg af diskotek Alpha Power, en pølsevogn, hjemisbilen og Rasmus Klump. Desuden får børnene mulighed for at prøve hoppeborg, bowling, kroket og meget mere, og der bliver mulighed for at vinde masser af slik. Når aktiviteterne og musikken slutter kl. 13 gør børn og voksne i børnehaven klar til at modtage forældre og søskende til kagemand. Mellem kl. 14 og 16.30 åbnes dørene ikke kun for børnehavens nuværende forældre og søskende, men også for alle de børn og forældre, der på et tidspunkt siden 1993 har haft deres gang i børnehaven. Det faste personale i børnebakken er stort set det samme siden 1993, så personalet håber på, at også mange "gamle" børn og deres forældre vil benytte denne festlige lejlighed til at besøge Børnebakken. Den store festdag bliver ikke helt billig. Derfor er børnehaven meget taknemmelig for alle de firmaer og forretninger, der har sponsoreret gaver, således at det er blevet muligt at holde sådan en fest.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst